Berlingske Business

Bankpakke redder usunde banker

Bankpakke redder usunde banker - 1
Usunde banker har udsigt til redning med den nye bankpakke. Foto:

Politikerne kaster en redningskrans ud til de usunde banker, når de vedtager den nye bankpakke. De har erkendt, at det er umuligt at sortere dem fra.

Alle banker kommer med i den nye bankpakke. Det er realiteten efter de indledende politiske forhandlinger om pakken i torsdags. Regeringen og Nationalbanken havde ellers et ædelt ønske om, at pakken kun skulle omfatte de veldrevne banker, men det politiske flertal får de næppe i hus.

"Det vil være logisk at omfatte alle de banker, der er tilbage på markedet,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører," Henrik Sass Larsen.

Samme konklusion er Dansk Folkeparti nået frem til, og det gælder også Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, mens SF og Enhedslisten slet ikke er inviteret med til forhandlingerne.

Alle partierne kan godt se logikken i, at skatteydernes penge ikke skal fylde huller i dårligt drevne banker, men omvendt har de ikke fundet den gyldne løsning, der kan sortere dem fra.

Bankdirektører kan ånde lettet op
I går præsenterede regeringen sit forslag til den nye bankpakke for de fire partier. Forslaget er ikke offentliggjort, men ingen af partiernes repræsentanter har set noget, der på fornuftig vis kan sortere bankerne i to grupper.

"Det er meget vanskeligt at diskutere, om en bank er veldrevet eller ikke veldrevet. Bare se, hvor hurtigt det gik med Roskilde Bank, der fra den ene dag til den anden blev ikke veldreven," siger Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Selv om det ikke er hensigten med pakken, er der ingen tvivl om, at en række bankdirektører i Danmark vil ånde lettet op. Deres banker ligger på vippen, og der havde ikke været hjælp at hente for dem, hvis pakken alene skulle virke efter intentionen.

Stregen skal sættes højere
Siden regeringen i begyndelsen af december lovede bankerne en ny pakke og fastslog, at den kun måtte gavne veldrevne banker, har flere økonomiske eksperter sat spørgsmålstegn ved, om det var muligt i praksis.

I princippet deler loven allerede bankerne i veldrevne og ikke veldrevne, da de veldrevne opfylder deres solvenskrav, mens de ikke veldrevne har fået en frist af tilsynet til at opfylde det og ellers må lukke.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), der leder forhandlingerne, har dog givet udtryk for, at den opdeling ikke rækker til pakken.

Stregen skal sættes højere oppe, og efter forhandlingerne i torsdags pointerede hun igen, at det ikke giver mening at sætte statslige midler i en bank, der få dage efter ville være gået neden om og hjem.

Bankerne selv har ellers accepteret, at pakken kunne dele dem i en god og dårlig gruppe. Finansrådets formand og koncerndirektør i Nordea, Peter Schütze, har konstateret, at det skulle være muligt at finde en fornuftig løsning. Konkret foreslog han, at alle danske banker fik en uafhængig rating på baggrund af deres nøgletal, som kunne afgøre, hvor de skulle ligge.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen