Berlingske Business

Banknordik: Mindre erhvervsudlån i DK gør sammenligning svær

banknordik

Banknordiks regnskab for tredje kvartal, som blev præsenteret torsdag, var over hele linjen dårligere end samme kvartal året før, men det er svært at sammenligne de to kvartaler.

Det siger Árni Ellefsen, administrerende direktør i Banknordik, til Ritzau Finans.

»Renteindtægterne er svære at sammenligne, fordi vi i slutningen af 2015 og frem til 2016 har nedbragt vores udlån til erhverv i Danmark med 1,5 mia. kr., og det går selvfølgelig ud over renteindtægterne.«

»Men som vi også bebudede ved årsregnskabet, så mener vi, at nu, hvor vi er kommet ind i 2017, er vi på plads. Nu er der 100 pct. fokus på de markeder, vi skal servicere fremadrettet, nemlig privat i Danmark, Færøerne og Grønland samt erhverv på Færøerne og Grønland,« siger Árni Ellefsen.

Nettorenteindtægterne var i tredje kvartal 97 mio. kr. mod 103 mio. kr. i samme kvartal sidste år, mens nettogebyrindtægterne faldt til 39 mio. kr. fra 46 mio. kr.

Sammenlignet med andet kvartal 2017 har udviklingen været flad i nettorenteindtægter. Nettogebyrindtægterne er faldet fra 58 mio. kr.

Frank

TILGANG AF PRIVATKUNDER

Trods tilbagegangen er Árni Ellefsen tilfreds med, at privatkunderne strømmer til banken i de tre lande, som den opererer i.

»Vi er meget tilfredse med, at vores udvikling efter vores refokusering i 2015/2016 nu bærer frugt, ved at vi har en stor tilgang af privatkunder i både Danmark, Grønland og Færøerne.«

»På trods af udviklingen i udlånene er vores nettorenteindtægter kun flade i forhold til kvartalet før, men det er lidt en branchebetingelse i øjeblikket. Rentemarginalerne er faldende, og det spiser de merindtægter op, som vi egentlig burde have haft,« siger den administrerende direktør.

banknordik

I fremtiden er det også disse områder, som skal trække væksten, som Banknordik forventer bliver mere end markedet.

»På privatområdet forventer vi en relativt stor vækst fremadrettet primært i Danmark og Grønland. Her forventer vi at stige mere end markedet,« siger Árni Ellefsen.

Banknordik fastholder i torsdagens regnskab sine forventninger til 2017 om et resultat før skat, kursregulering og nedskrivninger i intervallet 150-190 mio. kr.

På bundlinjen henter banken i tredje kvartal et resultatet før skat på 30 mio. kr., og samlet for 2017 er resultatet 143 mio. kr.

Banknordik-aktien falder torsdag med 0,9 pct. til 115 kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen