Berlingske Business

Bankformand: Rådgivere af kød og blod bedre end Danske Banks apps

LPP
Foto:

Bankkunder vil ikke kun have apps og call-centre, men rådgivere af kød og blod, siger de lokale pengeinstitutters formand og stikker samtidig til Danske Banks planer om at disrupte banksektoren.

Danske Bank er førende på nye digitale løsninger såsom mobilbetalingsløsningen MobilePay, men det er noget helt andet, der er vigtigst for bankkunderne. Nemlig rådgivere af kød og blod.

Sådan lyder det fra Claus E. Petersen, der er formand i brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter og direktør i Den Jyske Sparekasse.

Aarhus Lokalbank

Lokale Pengeinstitutter, der består af et samarbejde mellem 62 lokalbanker, holder torsdag årsmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center, og fra talerstolen langer Claus E. Petersen tydeligt ud efter Danske Bank og bankens planer om at forny hele banksektoren ved at tænke alt anderledes, såkaldt disruption.

Danske Bank har tidligere blandt andet talt om bankens innovationsenhed kaldet Projekt X, hvor it-udviklere sidder et halvhemmeligt sted gemt af vejen og udvikler fremtidens digitale løsninger til banksektoren.

Det har de lokale banker ikke, erkender brancheorganisationens formand.

»Vi har ikke et kæmpestort hemmeligt X- eller Y-laboratorium til digital udvikling. Til gengæld er vi noget nær verdensmestre i samarbejde, og tæller man alle de gode kræfter sammen, bliver det til en hel lille hær,« lød det fra Claus E. Petersen.

22BUSForside-pix-Tonny-T.jpg

Formand tror på rådgivere af kød og blod

Som Berlingske Business beskrev torsdag, har de 62 lokale pengeinstitutter i samarbejde med fem regionale banker lanceret en såkaldt mobil wallet, så pengeinstitutterne er klar med Dankort på mobilen fra efteråret af.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet er apps og smarte digitale løsninger, der er det vigtigste for kunderne, siger formanden.

»Tror man på, at kunderne ønsker at tale med en rådgiver af kød og blod, før de træffer vigtige beslutninger om deres økonomi som boligkøb, billån, investering, forsikringer, pension, start af ny virksomhed eller udvidelse af den gamle for den sags skyld. Ja, så har jeg svært ved at se, hvorfor man skal disrupte sin forretningsmodel fuldstændigt og efterlade kunderne i internettets vold,« sagde Claus E. Petersen i sin tale.

09BUSclaus_e_ petersen (2).jpg

Derefter stak han igen til Danske Bank og de øvrige storbanker, der digitaliserer og automatiserer så mange processer som muligt.

»Men tror man omvendt på, at kunderne i fremtiden vil ønske at klare det hele selv, bare de har en mobiltelefon, en hjemmeside eller en app at trykke ind på og et call-center at ringe til og være nummer ét eller andet i køen, mens de hører de første strofer af et "easy listening"-hit, ja så kan jeg godt se, at man kan tænke sig frem til en helt anden måde at drive pengeinstitut på,« sagde Claus E. Petersen.

Robotter og 8.000 medarbejdere

Herefter slog de lokale pengeinstitutters formand fast, at meget tyder på, at kunderne er enige med de lokale pengeinstitutter i deres strategi.

»Man kan se det på resultaterne fra imagemålinger, hvor de lokale pengeinstitutter ligger i top. Og vi kan aflæse det i tilgangen af privatkunder, hvor det som sagt går strygende. En af årsagerne er uden tvivl, at vi har et udbredt filialnet og befinder os tæt på dér, hvor kunderne er, så den direkte og personlige måde at møde dem på er intakt,« slog Claus E. Petersen fast.

pix-lokalbank-biz

Han understregede dog, at også de lokale pengeinstitutter glæder sig over it-udviklingen og de nye muligheder, den giver. Så får de lokale pengeinstitutter nemlig mere tid til at hjælpe kunderne med mere komplekse forhold som rådgivning om boliglån, pensioner og investering.

»Dermed også sagt, at vi ikke er indstillet på at lade robotterne overtage arbejdet fra vores medarbejdere. Dem har vi i øvrigt samlet set fortsat ca. 8.000 af. De sidder rundt om i filialerne i det ganske land og servicerer kunderne hos foreningens 62 medlemmer. Det antal er i øvrigt også det samme som sidste år på denne tid,« lød det fra Claus E. Petersen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen