Berlingske Business

Bankernes talerør forventer, at Dankortet overlever

pengeautomater
Arkivfoto. Foto:

Selv om brugen af Visa- og MasterCard er steget voldsomt, afviser Finansrådet, at bankerne underminerer Dankortet.

Dankortet er kendt for at være et af de absolut billigste betalingsmidler herhjemme.

Beregninger viser, at det koster omkring en fjerdedel at betale med Dankort sammenlignet med internationale betalingskort, men alligevel er brugen af Visa og MasterCard eksploderet i de senere år.

I 2009 var det cirka fem pct. af alle kort-betalinger i Danmark, der blev foretaget med Visa eller MasterCard, mens det antal i dag er steget til cirka 20 pct. af samtlige kortbetalinger.

USA BANKS/CREDITCARDS PROBE

Ifølge Forbrugerrådet Tænk skyldes udviklingen, at bankerne får en væsentligt større provision med betalinger med Visa og MasterCard end for betalinger med Dankort. Bankerne har derfor et stort økonomisk incitament til at få kunderne til at bruge de dyre debetkort, lyder kritikken, men det afviser bankernes organisation.

»Vi mener ikke, at der er noget belæg for at sige, at bankerne forsøger at favorisere de internationale kort. Men det er klart, at hvis der har været noget om denne tendens, så forsvinder bankernes incitament jo på onsdag, hvor der kommer et nyt EU-loft over bankernes provision for betalinger med internationale kort,« siger kontorchef i Finansrådet Tobias Thygesen, som mener, at betalingskortene bliver »mere ligestillede«.

For at løse problemet med at de dyre betalingskort vinder frem på bekostning af billige som eksempelvis Dankortet, lægger en ny EU-forordning fra onsdag loft over, hvor høj provision bankerne må få.

Med de nye regler må gebyret ved køb med debetkort højst være på 0,2 pct. mens det højst må være 0,3 pct. med kreditkort. Loftet kan dog sættes yderligere ned af de enkelte medlemslande, og det vil ifølge Forbrugerrådet Tænk være et helt nødvendigt træk herhjemme, da de anslår, at bankernes provision ligger på omkring det halve ved Dankortbetalinger.

Tobias Thygesen fra Finansrådet afviser dog, at det vil være en god idé at sænke loftet til samme niveau.

»Der er jo omkostninger forbundet ved at drive et kortsystem, og det skulle nødigt være sådan, at man ikke kan få det til at løbe rundt, for så risikerer man at mindske udbuddet og udviklingen af kortsystemer snarere end at øge konkurrencen,« siger han.

Når bankerne fortsat vil få større provision for betalinger med internationale kort end for betalinger med Dankortet, er det så ikke tænkeligt, at bankerne netop helst vil fremme brugen af Visa- og MasterCard?

»Vi har den opfattelse, at kunderne får de kort, som de beder deres bank om. Det er kundernes valg, og der er ingen tvivl om, at udbredelsen af Dankortet stadigvæk er utrolig stor.«

Dankort

Er det jeres vurdering, at Dankortet overlever?

»Som udgangspunkt forventer vi, at Dankortet overlever, fordi det er et billigt betalingsmiddel, som er utroligt populært blandt danskerne. Skulle det vise sig, at Dankortet ikke kan overleve, er det fordi, at der er andre produkter, der er billigere og bedre, og så er det jo konkurrencen, der afgør den slags. Vi ser dog ikke nogen grund til at tro, at Dankortet ikke skulle kunne klare den øgede konkurrence, som det bliver udsat for på grund af forordningen,« siger Tobias Thygesen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen