Berlingske Business

Bankernes hemmelige IT-kæmper

bankdata

Infrastruktur. De danske bankchefer nærmer sig fælles fodslag om en fusion af de tre enorme datacentraler, som alle finansielle bevægelser løber gennem, men som de færreste danskere nogensinde har hørt om.

Du kender dem ikke, men du bruger dem flere gange om dagen. Hver eneste gang, du køber en vare med dit Dankort, når du får et regneeksempel på et lån fra din bankrådgiver eller betaler regninger, overfører penge eller handler værdipapirer i net- og mobilbank.

Al den IT, som gør det muligt at foretage bankforretninger – fra de mindste betalinger til de største virksomhedshandler – bygger på bankernes enorme IT-systemer. Systemer, der er så omfangsrige, komplekse og underlagt så store sikkerhedsforanstaltninger, at de bliver drevet i selvstændige virksomheder.

»Medarbejderne har en fælles brugergrænseflade, men bag skrivebordet er der over 100.000 programmer, og dataene bliver afviklet i flere end 100 systemer,« siger Gert Jonassen, der er administrerende direktør i Arbejdernes Landsbank og formand for datacentralen BEC.

 a

Den er en af i alt fem såkaldte datacentraler, som tilsammen betjener alle 83 pengeinstitutter. Danske Bank og Nordea driver hver især deres egne, og derudover er der tre, som betjener resten: BEC, SDC og Bankdata.

Og det ganske mange datacentraler i forhold til den danske sektors størrelse, ikke mindst fordi det arbejde, de udfører, stort set er identisk og bliver mere og mere kompliceret. Og dermed dyrere.

Flere fremtrædende bankdirektører siger lige ud, at man burde slå datacentralerne sammen.

»Med alt det, der sker på lovgivningsfronten, med alt det, der sker med digitalisering, som jo også er blevet et konkurrenceparameter, så har vi principielt ikke råd til at have tre datacentraler, der udvikler det samme,« siger Lasse Nyby, adm. direktør i Spar Nord, som netop er midt i et skift fra én datacentral til en anden. I løbet af det næste års tid skal hver eneste lille funktion i Spar Nord kobles af SDC og flyttes til BEC, en operation, der beskrives, som noget af det mest besværlige, en bank kan finde på. Til gengæld kommer Spar Nord til at spare 55 millioner kroner hvert eneste år, så snart det er overstået.

pix-sparnord

»Jeg har hørt til dem, der har sagt, at hvis man skal skifte datacentral, så kan man lige så godt fusionere. Det er lige så stor en opgave internt i banken som en fusion, for du fjerner alle systemer og erstatter dem med noget nyt. Det er en kæmpestor opgave, og det er ikke noget, vi gør for sjov,« siger Lasse Nyby.

Dermed bliver det endnu tydeligere, hvor stor en sammenlægning vil være, for så er det ikke bare én bank, der skal rykkes over på andre systemer. Hvis de danske kunder på SDC skulle flyttes over på BEC, ville det for eksempel betyde en flytning af 34 pengeinstitutter.

Og faktisk var det lige præcis sådan en sammenlægning, Spar Nord ønskede, da man i efteråret meldte ud, at man ville skifte til BEC. Samtidig meddelte Nykredit, at koncernen ville gå fra at være såkaldt servicekunde på centralen og i stedet træde ind i ejerkredsen og dermed bidrage til udviklingen.

I Aalborg håbede Spar Nord, at det kunne føre noget mere med sig.

»Vi havde ikke regnet med, at det kun skulle være os, der skulle skifte datacentral. Egentlig var vores tanke, at der med Nykredits udmelding om, at de dropper deres egen dataudvikling på bankområdet og bliver en mere aktiv del af BEC, ville der være en gylden mulighed for at få lagt nogle af de tre datacentraler sammen,« siger Lasse Nyby, som dog ikke kunne finde opbakning blandt de øvrige banker på SDC.

»Så måtte vi tage stilling til, om vi ville blive på SDC med den beslutning, og der valgte vi så at hoppe over på BEC. Der er så mange penge i det her for os, at vi næsten ikke kan forsvare ikke at gøre det,« siger Lasse Nyby.

Bankkrig

Forsøget i efteråret er ikke første gang, en eller flere spillere i sektoren, har prøvet at sætte gang i en konsolidering, men siden 1991, hvor BEC blev lagt sammen med det daværende BDC er der reelt ikke rykket ved noget, og udviklingen ligger fast i de tre selvstændige centraler.

I 2010 gik SDC, BEC og Bankdata imidlertid sammen med Jyske Bank og Nykredit i samarbejdet JN Data, som samler driften af alle banksystemerne ét sted i Silkeborg. Dermed er der opnået store besparelser for alle deltagerne. Nogle vurderer, at der kan være tale om op imod halvdelen af medlemsbankernes IT-udgifter.

For flere er JN Data beviset på, at det kan lade sig gøre at finde fælles fodslag om et samarbejde. Gert Jonassen, som har været en af de aktive spillere i forsøget på en sammenlægning, mener dog fortsat, at man burde tage skridtet fuldt ud og lægge en eller flere af datacentralerne helt sammen. På trods af adskillige fejlslagne forsøg afviser han ikke at deltage i et forsøg mere.

»Jeg smækker ikke med nogen dør, men man skal være helt sikker på, at man mener det. Samtidig bliver det mere og mere kompliceret for hvert år, der går, fordi systemerne er så avancerede. Det ville have været lettere, hvis det var lykkedes i 90erne,« siger han.

Karen Frøsig, som er adm. direktør i Sydbank og formand for Bankdata, mener ikke at timingen er rigtig nu.

»Jeg er ikke sikker på, at tiden er til det. Lige nu er der flere, der er ved at skifte datacentral, og JN Data er relativt nyt. Det skal vi stadig se fungere godt, og gør det, vil det være en fin idé at kigge på yderligere samarbejde. JN Data er en fin begyndelse, som vi alle sammen er glade for,« siger hun.

Hun understreger, at en sammenlægning, hvad end det er nu eller efter flere års intensivt samarbejde, vil kræve store kompromisser – de samme som flere gange tidligere har fået konsolideringsplaner til at køre af sporet.

»Hvis man beslutter sig for, at det er det, man gerne vil, er der nogen, der skal opgive deres egne IT-systemer. Man kommer ikke udenom, at det vil være et big bang,« siger Karen Frøsig.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen