Berlingske Business

Bankerne savner ikke penge fra Bankpakke

Bankerne savner ikke penge fra Bankpakke - 1
Hvis bankerne sænker deres udlånsrente i samme tempo som Nationalbanken, skal de så have del i overskuddet fra bankpakke I? Det vil et flertal af partierne på Christiansborg nu sætte sig sammen for at diskutere. Foto:

Hvis bankerne sænker deres udlånsrente i samme tempo som Nationalbanken, skal de så have del i overskuddet fra Bankpakke I? Det vil et flertal af partierne på Christiansborg nu sætte sig sammen for at diskutere. Bankerne takker imidlertid nej.

Dansk Folkepartis idé med at sende overskuddet fra Bankpakke I tilbage til de dydige banker, ser ikke dum ud på papiret, men i praksis fungerer den ikke. Det konstaterer erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri. De glæder sig begge over viljen til politisk handling, for virksomhederne kan ikke få de lån, de skal bruge, og noget må der til.

»Bankpakkerne var nødvendige for bankerne. De har afværget konkurser i banksektoren, men de var ikke tilstrækkelige for virksomhederne. Der skal mere til,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Jens Brendstrup.

I går foreslog Kristian Thulesen Dahl (DF), der er formand for Folketingets Finansudvalg, at overskuddet fra Bankpakke I sendes tilbage til de banker, som giver virksomhederne billigere lån.

»Vi er meget tilfredse med, at politikerne følger situationen så tæt, som de gør, og også at de kommer med forslag til, hvad der kan gøres bedre. Vi tvivler dog på, at det her kan komme til at virke i praksis. Der er også en form for statsstøtte til bankerne i det, som EU næppe kan godkende,« siger erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri, Kent Damsgaard.

Lidt overraskende generer det ikke erhvervslivet, at politikerne overvejer at støtte banksektoren med nye milliarder.

»Jeg kan ikke sige, hvad der er rimeligt i forhold til en anden sektor. Jeg kan bare konstatere, at det er uhyre vigtigt, at det her kommer til at fungere igen,« siger Kent Damsgaard.

Intet behov
Banksektoren selv har intet ønske om at få de mange milliarder tilbage, da den mener, de skal dække et behov, som ikke er til stede. Det er den gamle diskussion om kreditklemmen, hvor ingen ved, om bankerne holder igen med udlånet, fordi de ikke tør låne mere ud, eller om virksomhedernes projekter er for dårlige til, at de kan få et lån.

»Hvis man vil gøre noget a la det, som Dansk Folkeparti lægger op til, så er det et politisk spørgsmål. Vi ser ikke for nærværende noget behov for det,« siger direktør i Finansrådet, Jørgen Horwitz.

Samtidig påpeger han, at det slet ikke giver mening at fordele pengene efter bankernes udlånsrenter, fordi der er så mange andre forhold, der spiller ind.

Statsudlån
Dansk Erhverv har ingen problemer med at tilbagebetale milliarderne til bankerne, men organisationen ser hellere, at staten selv låner pengene ud gennem Vækst- eller Eksportkreditfonden. Den tanke har dog ikke mødt politisk velvilje endnu. Går pengene alligevel til bankerne, bør det ikke være udlånsrenten, som er afgørende:

»Principielt mener vi ikke, at politikerne bør blande sig i prisdannelsen i virksomheder. Det vil i øvrigt være meget svært at belønne banker, der sætter renten ned. Det er nemt for dem, at snyde på vægtskålen, og man belønner dem for at lade være med at gøre noget, de ikke bør gøre,« siger Jens Brendstrup.

Bankpakke I koster bankerne op til 35 milliarder kroner, men staten kan maksimalt få et overskud på 15 milliarder kroner fra den. Det afhænger dog af de endelige udgifter til de banker, der går ned.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen