Berlingske Business

Banker taber slag mod myndighederne

Finanstilsynet.
Finanstilsynet. Foto:

Finanstilsynets magt over bankerne er næsten uindskrænket. Alle sager, hvor banker har klaget over myndigheden siden finanskrisens start, er tabt. Nu kører en højtprofileret sag, der måske kan koste Danske Bank milliarder.

Stadig mere magt koncentreres i Finanstilsynet, men det er uhyre vanskeligt for bankerne at få omstødt myndighedens upopulære og til tider livstruende krav til bankerne. Det viser en gennemgang, som Berlingske Research har foretaget af de ni sager, som Erhvervsankenævnet har behandlet, hvor banker er tørnet sammen med Finanstilsynet i en række principielle sager siden 2008.

Bankerne har i alle ni sager tabt til Finanstilsynet. Dog har der været en endnu ikke offentliggjort sag i nyere tid, hvor sagen er blevet henvist til yderligere behandling i Finanstilsynet.

Ifølge jurist og professor Caspar Rose fra CBS er der fare for, at Finanstilsynets magt bliver for stor, og det kan ramme danskerne i form af højere priser i bankerne:

»Der er ingen tvivl om, at Finanstilsynets magt er blevet øget efter finanskrisen. Politikerne har tilført ekstra ressourcer, og reglerne er blevet strammet op. Men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt. For i sidste ende havner regningen hos kunderne, fordi Finanstilsynet tilsyneladende bliver ved med at stramme grebet om bankerne.«

Temaet er højaktuelt lige nu, idet landets to største aktører på bank- og pensionsområdet, Danske Bank og PFA, har lagt sager an i Erhvervsankenævnet, hvor de forsøger at få omstødt Finanstilsynets påbud. I Danske Banks tilfælde er der tale om et overordentligt vigtigt tema, som kan betyde milliarder af kroner for aktionærerne, hvis det mod forventning skulle lykkes banken at vinde over Finanstilsynet i sagen.

»Det er en betydningsfuld sag for Danske Bank. For den handler om, hvor mange penge Danske Bank tjener, og hvor meget de kan udbetale til kunderne. Banken føler sig så uretfærdigt behandlet, at den vil prøve sagen – uanset om chancerne for at vinde sådanne sager historisk set ikke har været gode,« forklarer aktieanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank.

At sagen er alvorlig for Danske Bank dokumenteres af, at bankens aktiekurs faldt med seks pct. den dag, da påbuddene blev offentliggjort.

I Erhvervsankenævnet ønsker sekretariatsleder Søren Tukjær ikke at forholde sig til, om der er en overrepræsentation af sager, hvor Finanstilsynet vinder over bankerne i de principielle afgørelser:

»Erhvervsankenævnet træffer konkrete juridiske afgørelser ud fra bedste evne,« siger Søren Tukjær.

Danske Bank har ikke ønsket at kommentere den verserende sag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen