Berlingske Business

Banker og kapitalfonde i hårdt opgør om tab

Tabene begynder at hobe sig op hos kapitalfondene. Gældstyngede virksomheder er ved at miste pusten, og det kræver nedskrivninger og frisk kapital for milliarder. Kapitalfonde, som også vil være i markedet i morgen, tænker i løsninger, siger Danske Bank-direktør Per Skovhus.

Kampen er fløjtet i gang til et intenst opgør mellem finansielt pressede kapitalfonde på den ene side og bankerne på den anden.

Efter en række år, hvor bankerne har stået med hatten i hånden i håb om at få lov til låne penge til de ekspansive kapitalfonde, er det nu lige omvendt. Bankerne har taget taktstokken tilbage og strammer i denne tid grebet om kapitalfondene. Det fører til konflikter og svære forhandlinger, og kan, som det var tilfældet med møbelvirksomheden Bodilsen, i sidste ende resultere i en egentlig konkurs.

Den dramatiske økonomiske nedtur betyder, at en række af de kapitalfondsejede virksomheder ikke kan leve op til budgetterne og lånebetingelserne. Derfor er der behov for milliardnedskrivninger af værdierne og udsigt til tab på bankkreditterne. I en række tilfælde er der behov for frisk kapital for at holde virksomhederne i live. I mange tilfælde er virksomhederne fyldt med så meget gæld, at det er svært at finde rekonstruktionsmuligheder.

Hvem tager tabet?
Parterne kæmper om, hvem der skal tage de største tab – kapitalfondene eller bankerne? Bankerne har set kapitalfonde, som har smidt nøglerne på bordet og forladt virksomheden, og så står banken med ansvaret. Det er skrækscenariet.

Bankernes formand, bankdirektør Peter Schütze, Nordea, lægger ikke skjul på, at forhandlingsklimaet ikke er for sarte sjæle.

»Det er hårde forhandlinger, men i ni ud af ti tilfælde er kapitalfonden konkret med til at finde en ny løsning, og heldigvis er det sådan, at langt de fleste tænker i at finde løsninger,« siger Peter Schütze, der dog også har været ude for, at kapitalfonde helt kontant har udnyttet situationen til egen fordel og således ladet banken hænge på regningen og problemerne. Sker det, kommer den pågældende kapitalfond i overført betydning i en lille sort bog, som gør, at den pågældende kapitalfond blacklistes og ikke skal gøre sig håb om flere lån fra den bank.

Eller som en bankmand udtrykker det, »I disse tilfælde forbeholder vi os retten til at have en lang hukommelse.«

Peter Schütze ser dog foreløbig ikke større tab på udlån til kapitalfondsejede selskaber end tab på andre selskaber.

»Den helt store prøve bliver virksomhedernes evne til at tilpasse sig til den nye økonomiske virkelighed med kraftige fald i omsætningerne. Mange virksomheder blandt andet inden for industri og forbrug oplever fald i omsætningen på både 10, 20 og 30 procent. Succes eller fiasko for disse virksomheder handler om, hvem der er bedst til også at få trimmet omkostningerne.«

Udskilningsløb
Bankdirektør Per Skovhus, Danske Bank, sidder med koncernansvaret for bankens kreditter. Han forudser, at vi fremover vil se en større udskilning blandt kapitalfondene.

Nogle vil trække sig ud og forsvinde fra markedet, mens andre, typisk stærke regionale spillere, som er store nok til at have et professionelt set-up med eksperter og rådgivere, vil profitere af det nære kendskab til regionen og en tættere og frem for alt permanent kontakt til bankerne. Han vil ikke sætte navne på, men han vurderer, at netop nogle af de nordiske kapitalfonde har et godt udgangspunkt.

Hvor bankerne tidligere var mere risikovillige i forhold til kapitalfondene er situationen i dag helt anderledes. Der er ikke totalt lukket ned for lånefinansierede handler, men det er tæt på, at markedet er helt dødt. Det betyder, at de svage kapitalfonde vil få det endnu sværere. Fårene vil blive skilt fra bukkene.

Større egenfinansiering
Per Skovhus fastslår, at kravene til fondenes egenfinansiering er steget betydeligt. Hvor en lånefinansieret handel tidligere typisk var konstrueret med 20 procent eget indskud, 20 procent ansvarlig kapital fra andre kilder og 60 procent bankfinansiering, så vil bankerne i dag kun bidrage med måske 40 procent af den samlede investering.

Det gør de virksomhedshandeler, der alene baserer sig på finansielle løsninger, meget vanskeligere at gennemføre. Kun handeler, hvor kapitalfondene også kan bidrage med industrielle løsninger og stærkt lederskab, har chancen for at komme igennem nåleøjet hos bankerne.

I første omgang sættes styrkeforholdet mellem banken og kapitalfonden på en prøve i forbindelse med rekonstruktioner af de mest sårbare virksomheder.

»Det er klart, at det i sådanne situationer altid vil komme til hårde forhandlinger mellem egenkapitalen og fremmedkapitalen, men det er min opfattelse, at de kapitalfonde, som også tænker på at være i markedet i årene fremover, er meget aktive med at finde konstruktive løsninger,« siger Per Skovhus.

På et tidspunkt var det in, at kapitalfonde solgte virksomheder til hinanden, men den trafik er i dag stort set helt stilnet af. Samtidig er det slut med at koble 10 og 20 banker op på en stor handel. Krakker blot en enkelt af disse banker, kan hele korthuset vælte.

De fleste store banker bakker ud, hvis der er mere end fem banker involveret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen