Berlingske Business

Banker har udstået deres straf

DB
Danske Banks hovedkontor og Finanscenter ved Kongens Nytorv fotograferet d. 2 februar 2015. Foto:

Bankerne har været i bad standing, siden finansen ramlede i september 2008. Lige siden har politikerne, ikke bare i Danmark men også i EU, strammet tøjlerne for bankerne og indført nye reguleringer på stribe. Efter et par årtiers løbende liberaliseringer af finansen, herunder i særlig grad bankerne, frem til 00erne, har det vist sig, at banksektoren ikke selv har kunnet styre al denne frihed, og derfor har det givet mening igen at lægge seletøj på den finansielle branche.

Bankerne har været et oplagt bytte, fordi bankerne har været udskældt i befolkningen som aldrig før. Det har været let – og også fortjent – at holde bankerne op på medskyld for den værste finansielle krise siden 1930erne. I sådan en folkestemning af tsunamisk styrke skæres alle banker over én kam. Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi det skal med, at langt den største gruppe af banker og bankdirektører faktisk har været deres ansvar bevidst og styret deres respektive banker igennem krisen med sikker hånd. Det glemmes desværre, når den store fortælling skal fortælles.

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk BM

Nu har vi lagt den finansielle krise bag os, om end der stadig er et regnskab at gøre op for de banker og de bankchefer, der er endt foran en dommer. I takt med at hadet mod bankerne er aftaget, og bankerne igen er kommet i en meget bedre økonomisk forfatning, er det tid at gøre regnebrættet op. Skal der strammes endnu mere med yderligere reguleringer og stramninger? Eller skal lovgivningen tilpasses virkeligheden i en »normal« verden? Således at reguleringer, der ikke giver mening eller er en barriere for vækst, fjernes eller tilpasses? Især kunne man forestille sig, at det indberetningshelvede, som er fulgt med stramningerne, bliver løsnet.

folketingsvalg2015

De enkle svar er, ja, banksektoren som sådan må siges at have udstået sin straf, og ja, lovgiverne på Christiansborg må sætte sig stille og roligt ned og køligt vurdere, hvilke stramninger der virker, og hvilke stramninger der ikke virker. Noget tyder på, at selv socialdemokraten erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen også mener, at der nu ikke skal flere stramninger til. Tværtimod bør man nu evaluere og fastholde den del af stramningerne, der er fornuftige, og justere de ufornuftige af slagsen. Og i den forbindelse skal det huskes, at netop Henrik Sass Larsen før sin ministertid var en af de hårdeste kritikere af bankerne.

Finanstilsynet.

En meget stor del af det at drive virksomhed er bygget op omkring tillid, og historisk er der også stor gensidig tillid mellem lovgiverne, og det erhvervsliv, der skal leve med lovgivernes beslutninger. Du skal i dag dog ikke tale længe med en topchef fra finansen, før han eller hun højlydt beklager sig over den enorme industri, der er opstået omkring compliance i virksomhederne.

Som det fremgår af artiklen i dagens Berlingske Business, er lovgiverne på Christiansborg klar til at sætte en stopper for yderligere reguleringer. Det er et vigtigt og rigtigt første skridt. Det næste skridt er, at også lovgiverne i EU finder tiden moden til en opbremsning af stramninger i finansen. Og her synes EU endnu ikke at være. Især synes EU at være klar til at dreje yderligere på håndtaget for mere kapital og dermed stærkere finansielle buffere samt generelt mere kontrol.

11BUSPix-Lars-Petersson.jpg

Det bliver en stor opgave for den næste økonomi-, erhvervs- og vækstminister, rød såvel som blå, at gøre kollegerne i EU helt klar på, at yderligere »parade«-stramninger vil hæmme den vækst, der lige netop er løbet i gang.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen