Berlingske Business

Banker dynges til med administration

18BUSLokale-Pengeinstitutte.jpg
Overskrift
I begyndelsen af dennemåned deltog Finanstilsynet i årsmødet hos Lokale Pengeinstitutter i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Her fortæller Kristian Vie Madsen fra Finanstilsynet om de nye solvensregler. Foto: Henning Bagger
18BUSJoern-Astrup-Hansen.jpg
Overskrift
Bylinefoto. Blogger Jørn Astrup Hansen

Bankkrise. En tsunami af reguleringer har ramt finans sektoren. Der skal mere til end sund fornuft og ordentlighed, hvis man vil sidde med ved bestyrelsens bord. Men er det bare godt?

Det er tid for årsmøder. 7. maj var der årsmøde i brancheorganisationen Forsikring & Pension. Samme dag havde også foreningen af Lokale Pengeinstitutter årsmøde. Både fra Lokomotivværkstedet, hvor forsikringsdirektørerne havde valgt at mødes, og fra Aalborg Kongres- og kulturcenter, hvor bankdirektørerne havde sat hinanden stævne, var der kritiske bemærkninger til den tiltagende regulering, som har karakteriseret den finansielle sektor siden finanskrisen.

EU-direktivet fra 2009 om etablering og drift af forsikrings- og genforsikringsselskaber (det såkaldte solvens II-direktiv) er nu implementeret i lov om finansiel virksomhed og træder i kraft ved udgangen af året. I forbindelse med implementeringen af direktivet anslog myndighederne, at de nye regler ville påføre hele forsikringssektoren – vi har ca. 100 forsikringsselskaber – en administrativ byrde svarende til fem-seks mandeår. Formanden for Forsikring & Pension kunne oplyse, at alene hans selskab indtil nu har brugt omtrent 100 mandeår på opgaven!

Tryg har ansøgt Finanstilsynet om godkendelse af en model til opgørelse af solvensbehovet. Ansøgningen, der er godkendt, om ikke behandlet, af bestyrelsen, fylder 3.000 sider. Tankevækkende på baggrund af præamblen til solvens II-direktivet, hvori det hedder, at this Directive should not be too burdensome for small and medium-sized insurance undertakings.

Der er imidlertid ikke tvivl om, at direktivet, der udmøntes i 18 bekendtgørelser, vil føre til en omfattende udvidelse af forsikringsselskabernes rapporteringspligt. Er der i den anden ende mon nogen, der læser rapporterne?

Også Lokale Pengeinstitutter mener, at sektoren står på kanten af en overregulering, og at vi skal passe meget på, at reglerne ikke bliver så stramme, at de forhindrer væksten i at folde sig ud. Store Claus (Claus E. Petersen, red.), formanden for de små pengeinstitutter, har en pointe. Der er ingen ende på, hvad bankbestyrelser skal vedtage af politikker, planer og instrukser. De stakkels bestyrelsesmedlemmer er ved at drukne i rapporter, ofte med et meget formelt indhold, der skal »hakkes af«, inden sjusserne kan komme på bordet.

Formanden beklagede sig over, at bestyrelserne årligt må tilegne sig op til 1.000 siders tungt læsestof om regulative forhold. For nye bestyrelsesmedlemmer vil et kursus i hurtiglæsning ofte være til større nytte end en indføring i det dobbelte bogholderis princip. Der er en risiko for, at bestyrelserne ikke i tilstrækkelig grad kommer i nærkontakt med virkeligheden.

Der er en risiko for, at helt eksistentielle overvejelser af, hvorledes pengeinstituttet skal møde morgendagens udfordringer, fortrænges af et formalistisk skoleridt. Formanden gik i rette med Finanstilsynets overvejelser om at ændre pejlemærket for store engagementer i tilsynsdiamanten. Begrebet store engagementer udvides, således at instituttets 20 største udlån ikke må overstige 175 pct. af instituttets kernekapital. Der er overvejende en teknisk ændring, der har til formål at beskytte pengeinstitutterne. Mod dem selv.

Alt for ofte har store engagementer, navnlig i ejendomsmarkedet, bragt mindre pengeinstitutter til fald. Det skete i 00erne, og det skete først i 1990erne. Lokale Pengeinstitutter, der i øvrigt bekender sig til et proportionalitetsprincip i reguleringen, mener, at stramningen især vil begrænse de mindre pengeinstitutters mulighed for at drive rentabel bankvirksomhed. Det er nok muligt, men logikken er ikke ganske klar.

Et par dage før årsmødet i Lokale Pengeinstitutter udgav Nicholas Rohde for sjette gang sin årlige risikovurdering af den danske pengeinstitutsektor. Vurderingen bygger på en snes nøgletal for kapital, branchekoncentration, vækst, nedskrivninger, indtjening og rentabilitet, der alle antages at relatere til risikoen ved pengeinstitutvirksomhed. For hvert enkelt nøgletal klassificeres (rangordnes) samtlige pengeinstitutter i syv kategorier med værdierne et til syv som efterfølgende tillægges vægte med summen en.

Herefter summeres de vejede klassifikationer, og – voilá – en rangordnet risiko­vurdering af de undersøgte pengeinstitutter dukker op på skærmen.

Metoden er så simpel, at det næsten gør ondt. Resultatet er så præcist, at det gør ondt. Rohdes hit ratio er forbløffende. Blandt de 11 mest risikoudsatte pengeinstitutter ifølge oversigten fra 2005 er i dag kun to i live; begge ånder de tungt, begge har de måttet tage tælling.

Ikke for ingenting kaldes oversigten ofte for dødslisten. At bladre gennem risiko­vurderingerne siden 2005 er som at gå en tur på kirkegården. Blandt gamle gravsten, der er stillet til side, efter at der ikke længere betales for gravstedets vedligeholdelse.

Hvor svært kan det dog være at spotte de dårlige liv? Og det er vel det egentlige formål med al regulering?

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen