Berlingske Business

Bankens fire ben

John Fisker
Ringkjøbing Landbobank står på fire ben, og banken bruger forskellige redskaber til at forhindre tab i hver enkelt af dem. Foto:

Ringkjøbing Landbobank står på fire ben, og banken bruger forskellige redskaber til at forhindre tab i hver enkelt af dem.

Sammensætningen af de fire forretningsben i Ringkjøbing Landbobank gør den enestående i Danmark. Banken driver både regionalbank og landsdækkende nichebank hovedsagelig fra Ringkøbing.

De velhavende kunder i København og Nordsjælland udgør nu 19 procent af bankens udlån, og netop at drive bank for velhavere fra et hovedkontor i Ringkøbing med lave omkostninger er et billede på, hvordan banken drives.

»Vi valgte nogle nicher, hvor vi ikke nødvendigvis skulle tæppebombe Danmark med filialer. Vi har opbygget viden på vores hovedkontor i Ringkøbing, og så har vi inden for private banking støttet den med kontorer i Herning og i Holte. Men ellers er det sådan, at kompetencerne sidder i Ringkøbing, og det er meget omkostningseffektivt,« forklarer John Fisker.

Først møde, så telefon og email

Typisk bruger banken og kunden to timer på et indledende møde, hvorefter betjeningen foregår på telefon og mail. Og generelt er banken opmærksom på, at kunderne i nicheforretningerne skal have en god grund til at være kunder i en bank i yderste klit-række i Vestjylland.

»Vi skal ikke nødvendigvis kaste os ind i de kunder, der har 100 mio. kr. og derover. Vores målgruppe er måske 5-30 mio. kr., fordi vi kan se et hul i markedet. Den viden, service og produkter, vi kan tilbyde det segment, kan gøre en forskel,« siger John Fisker og påpeger, at det er svært at gøre en forskel på en kassekredit på 50.000 kr.

En giftig forretning

Mens f.eks. lån til investering i aktier blev en giftig forretning for mange banker, så gik landbobanken ind i forretningsområdet med livrem og seler tilbage i begyndelsen af 1990erne, så bukserne holdt til finanskrisen. Livremmen var en »stop loss-klausul«, der satte en stopper for investeringerne, når kundens andel af investeringen begyndte at svinde på grund af kurstab, og selerne var, at lånet maksimalt kunne udgøre det dobbelte af kundens egen opsparing. Andre banker tillod helt op til 10 gange kundens egen opsparing.

John Fisker

»Vi undgik at få store tab fra 2007 til 2009, fordi vi havde veldefinerede aftaler med vores kunder. Vores kunder blev skam ramt – bare ikke så hårdt som andre. Og banken blev ikke ramt,« siger John Fisker.

Finansiering af vindmøller udgør 25 procent af banken. Men på trods af den store andel afviser John Fisker, at banken har stor risiko på området. Banken yder kun 1. prioritets finansiering og holder sig desuden til at finansiere vindmøller i Danmark og Tyskland, hvor der opereres med faste afregningspriser samt fast rente og forsikring i finansieringens periode.

»Vi har kun en risiko åben – hvor meget det blæser – og når man har 1. prioritet på finansieringen, så er man ikke særlig sårbar,« siger John Fisker, som påpeger, at banken har sagt nej til vindmøller i Rumænien, Bulgarien, Italien osv., fordi valutarisiko eller den politiske risiko ikke kunne afdækkes.

Den 3. niche er læger, hvor banken har opbygget viden om generationsskifter, ligesom kunderne senere glider over i private banking og dermed forbliver i banken.

Landbrug en øm tå

I den almindelige bankforretning er landmænd en øm tå. Ringkjøbing Landbobank har i øjeblikket nedskrevet 30,4 pct. på bankens udlån til kvægbrug, 25,4 pct. på svinebrug og 6,6 pct. på øvrige landbrug. Gennemsnittet for erhvervskunder er 5 procent, men tallet for landmænd kunne være højere, hvis Landbobanken ikke havde trukket nødbremsen.

John Fisker

»Tilbage i 2004 syntes vi, at jordpriserne steg ret kraftigt – også ud over det, som afkast af jorden kunne retfærdiggøre. Vi har det sådan, at alarmklokkerne ringer, hvis cashflowet ikke kan retfærdiggøre priserne, så i 2004 besluttede vi, at vi ikke ville finansiere jord til mere end 125.000 kr. per hektar,« forklarer John Fisker.

Jord steg til mere end det dobbelte, og siden 2008 er prisen igen faldet til omkring de 125.000 kroner.

»Hvis vi ikke havde haft vores regel, så havde vi haft betydeligt større tab,« siger John Fisker.

Reglen kostede banken op mod 20 store mælkeproducenter blandt kunderne. Nogle af dem er senere kommet tilbage.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen