Berlingske Business

Bankansatte låner til discount-renter

Bankansatte låner til discount-renter - 1

Mens bankkunderne i øjeblikket betaler relativt høje renter på bil- og boliglån, fordi bankerne skal have dækket deres store tab, så nyder de ansatte i bankerne godt af den meget lave rente, som fastsættes af Nationalbanken.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Bankfolk kan skattefrit og gebyrfrit låne til en favorabel rente, der er fem-syv procent lavere end kundernes, og det benyttes i udstrakt grad.

Fyens Stiftstidendes beregninger viser, at med et lån på f.eks. 400.000 kroner giver det et årligt frynsegode til de bankansatte på omkring 16.000 kroner. Dertil kommer de meget store rabatter på gebyrer, som de ansatte undgår i forbindelse med låntagning og omlægninger.

I Jyske Bank låner de ansatte eksempelvis beløb op til en halv million kroner til en aktuel rente på godt to procent og beløb derudover til en rente på 3,8, oplyser HR-direktør Knud Nørbo til Fyens Stiftstidende.

"Det er jo selvfølgelig en favørpris i forhold til markedsprisen, men jeg tror også, at andre arbejdspladser giver en mulighed for at handle virksomhedens varer billigere til de ansatte," siger han.

Desuden slipper de ansatte for de gebyrer, som normalt tilfalder banken. Er der eksempelvis tale om et lån på 400.000 kroner, vil medarbejderen spare 4600 kroner i gebyr.

Generelt betaler bankansatte typisk kun et fast tillæg på 0,5-1,5 procent oven i den rente, som banken selv skal betale for at låne pengene, og det giver i øjeblikket de bankansatte en rente på 2-3,5 procent på et boliglån, som almindelige kunder skal betale 8-9 procent i rente.

Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, mener, at meget store frynsefordele bør beskattes, og han vil nu tage sagen op.

"I de tilfælde, som nævnes her, er der jo ikke tale om, at bryggeriarbejderen kan købe lidt billigt øl og vand," siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen