Berlingske Business
17:59Business Live er tilbage i morgen kl 7

Bank tabte millionsag - men fastholder injuriesag mod kritiker

Fredag - Eik Bank
Eik Bank har fået afvist et skattefradrag til en værdi på 90 mio. kr., men fastholder alligevel en injuriesag mod det tidligere bestyrelsesmedlem, som gjorde opmærksom på, at fradraget ikke var berettiget. Foto:

Eik Bank har fået afvist et skattefradrag til en værdi på 90 mio. kr., men fastholder alligevel en injuriesag mod det tidligere bestyrelsesmedlem, som gjorde opmærksom på, at fradraget ikke var berettiget.

Der er i øjeblikket stort postyr på Færøerne, hvor en banks skattesag til 90 mio. kr. umiddelbart er afgjort, men hvor der nu alligevel ser ud til at komme et efterspil.

Der er tale om færøske Eik Bank, som i 2010 blev reddet af den danske stat fra en konkurs. Staten i form af selskabet Finansiel Stabilitet tog et tab på 500 mio. kr., og dette tab har Eik Bank efterfølgende forsøgt at få et skattefradrag til en værdi på 90 mio. kr. for.

Men de færøske skattemyndigheder, TAKS, har for nylig afgjort, at banken ikke har ret til noget fradrag i denne sag.

jørn astrup billede

Det var et tidligere bestyrelsesmedlem i Eik Bank, Jørn Astrup – som var indsat af Finansiel Stabilitet, som blev opmærksom på skattefradraget. Et fradrag, der ifølge hans vurdering ikke var berettiget.

Derfor ville han ikke underskrive bankens regnskab, men trak sig i stedet fra bestyrelsen, og da sagen efterfølgende blev taget op i medierne, udtalte Jørn Astrup både til danske og færøske medier, at banken efter hans mening forsøgte at få gennemført et skattefradrag, som ikke var berettiget.

Det førte til, at banken stævnede Jørn Astrup for injurier og ærekrænkelse med krav om fængsel i op til to år.

billede jørn astrup

Skattemyndighederne TAKS siger ifølge Eik Bank i sin afgørelse, at der var tale om en »skattemæssig goodwill«, men at værdien af dette var nul kroner, og dermed havde banken altså ikke ret til noget fradrag.

Alligevel fastholder Eik Bank stævningen mod Jørn Astrup, og færøske medier har citeret Eik Banks adm. direktør, Súni Schwartz Jacobsen, for at sige, at banken »har en bedre sag end nogensinde«.

Som formand i Eik Bank sidder danske Torben Nielsen, der er tidligere Nationalbankdirektør og blandt andet nuværende formand i Sydbank og næstformand i Tryg. Han bekræfter, at stævningen mod Jørn Astrup ikke er frafaldet, men åbner alligevel for, at det kan ske.

»Jeg har en dialog med Jørn Astrup,« siger Torben Nielsen.

Så det er muligt, at I frafalder sagen?

»Hvis vi kan blive enige om en løsning på det. Jeg har ikke forelagt det for bestyrelsen endnu. Men jeg har haft et par samtaler med Jørn Astrup, og jeg har ikke noget personligt udestående med Jørn Astrup overhovedet. Jeg ønsker kun, at vi kan få en løsning på tingene. Mere kan jeg ikke sige for nærværende,« siger Torben Nielsen.

08BUSrasmussen1-160302.jpg

Ifølge Berlingske Business’ oplysninger afholdes der fredag bestyrelsesmøde i Eik Bank. Her vil sagen mod Jørn Astrup ganske givet være på dagsordenen.

Jørn Astrup siger, at han undrer sig over stævningen.

»Det hele forekommer mig lettere uvirkeligt – sagsanlægget og skattemyndighedernes afgørelse. Skattemyndighederne har afgjort, at nok foreligger der goodwill i sagen, men at værdien af denne goodwill er nul kroner, og at der således ikke kan afskrives. Denne salomoniske afgørelse opfatter bankens ledelse som en stor sejr. Men da banken i øvrigt hemmeligholder skattemyndighedernes afgørelse, kan jeg ikke forholde mig til ledelsens vurdering,« siger Jørn Astrup.

Eik-formand Torben Nielsen siger, at han har været i dialog med dig om at finde en løsning. Forventer du, at udfaldet vil blive, at Eik Banki frafalder stævningen mod dig?

Nykredit hovedkontor


»Det tør jeg ikke forlade mig på. Ud over formanden er der i bankens bestyrelse kun ét medlem, der har et førstehåndskendskab til sagen. Fem bestyrelsesmedlemmer har alene hørt om sagen. Hvordan skal de dog tage stilling til retssagen? Men jeg håber da, at formanden må få held til at lande sagen på en sådan måde, at ikke alt for mange kommer til skade,« siger Jørn Astrup.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen