Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Bank dropper omstridt telefongebyr efter kritik

Bank dropper omstridt telefongebyr efter kritik
Spar Nord Bank, hovedsæde i Aalborg. Foto:

Spar Nord vil fritage de svageste ældre for telefongebyr, når man ringer ind og vil tjekke sin saldo.

Siden 1. marts har Spar Nord krævet et gebyr på 50 kroner, for hver gang en bankkunde ringer ind og vil tjekke sin saldo.

Men søndag har banken valgt at droppe gebyret for de svageste ældre, efter at Forbrugerrådet Tænk og især Ældre Sagen har langet ud efter Spar Nord.

»Vi har taget opfordringen op,« siger pressechef Leif Lind Simonsen til Ritzau.

Banken håbede, at gebyret ville få flere kunder over på netbanken.

SparNord

Det håb er ikke forduftet, fortæller Leif Lind Simonsen.

»Når man først kommer i gang med selvbetjening, går det op for en, hvor rart det er, at man selv kan gøre det døgnet rundt,« siger han.

Hvor mange kunder der bliver fritaget for telefongebyret, er svært for banken at sige noget om.

Lasse Nyby, direktør Spar Nord

Det handler nemlig om, at man skal opfylde nogle kriterier, før man kan blive fritaget, præcis som med Digital Post.

Det er blandt andet, hvis man eksempelvis er blind.

Idéen med gebyret var dårlig fra begyndelsen, mener John Norden, der er partner i forbrugerportalen mybanker.dk.

»Det er et udtryk for, at bankerne over en bred kam undersøger, hvor de kan tage gebyrer på nogle mandskabstunge opgaver.«

»Selv om ældre måske ikke er de bedste bankkunder, så er børnene det tit, og Spar Nord oplevede, at også de blev fortørnet. Så man har ønsket at trække sig ud af stormvejret,« siger John Norden til Ritzau.

spar

Erhvervsforsker ved CBS Mogens Bjerre mener, at det er helt rigtigt af Spar Nord at sadle om.

»Det er meget fornuftigt. Det er en af de sager, der kun kan udløse dårlig omtale. Det er meget karakteristisk, at når man opdager, at man ikke kan vinde sagen, må man gå den anden vej med det samme,« siger han.

Kritikken fra Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk gik på, at man straffede personer, der ikke var "superdigitale", som konsulent Ingrid Stokholm Lauridsen fra Ældre Sagen sagde til Nordjyske.

Danske Andelskassers Banks Hovedsæde på Viborgvej i Hammershøj mandag den 24. juni. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2013)

Ingrid Stokholm siger, at det er positivt, at Spar Nord tager kritikken til sig.

»Helt generelt er det jo godt, at man viser hensyn til sine kunder, så det er vi glade for,« siger hun til Ritzau.

Jutlander Bank indfører 1. maj ifølge Nordjyske et lignende gebyr på 40 kroner.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen