Berlingske Business
17:10Regnskab pressede Tryg-aktien ned

Bagmandspolitiet opgiver sag mod Amagerbank-ledelse

N.E Nielsen
Bestyrelsesformand i Amagerbanken N. E. Nielsen. bagmanspolitiet har opgivet sagen mod 11 medlemmer af bankens ledelse, herunder N.E. Nielsen.  Foto:

En af finanskrisens mest kulørte og dramatiske sager om kredit til tre kendte ejendomsspekulanter på halvanden milliard kr. og et tab på næsten 400 mio. kr. til banken, er lagt på hylden. Politiet har opgivet at rejse straffesag mod den tidligere ledelse. En stor lettelse, erklærer bankens tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen

Ingredienserne er der til en spændende krimi med potentiale til at stjæle nattesøvn. En risikovillig bank, tre kulørte ejendomsspekulanter og en gigantisk kredit på halvanden milliard kr. til spekulation i valuta. Det hele endte med et brag og et tab til banken på næsten 400 mio. kr., to konkursramte spekulanter og sigtelser for økonomisk kriminalitet mod 11 medlemmer af den tidligere ledelse.

Men nu har bagmandspolitiet (SØIK), et lille år efter at sigtelserne blev rejst, opgivet at rejse tiltale i valutasagen.

Amager

Tab på små 400 mio. kr.

Banken hedder Amagerbanken, som gik konkurs i begyndelsen af februar 2011. Spekulanterne er den tidligere mesterbokser Hans Henrik Palm, ejendomsspekulanten Henrik Ørbekker og advokat og ejendomsspekulant Olav Damkiær-Classen.

Amagerbanken havde finansieret trioens handel med det såkaldte Østerfælledkompleks i København, og da finanskrisen ramte, var projektet truet af store tab. Banken gav de tre spekulanter en kredit på halvanden milliard kr., så de kunne forsøge at indhente det tabte ved at spekulere i valuta, herunder primært schweizerfranc. Men spekulationsforretningen gik galt, og Amagerbanken lukkede sommeren 2010 for kreditten, hvilket påførte banken et tab på 394 mio. kr.

BT

Efter bankens konkurs meldte Finanstilsynet i januar 2013 11 medlemmer af bankens ledelse til bagmandspolitiet. Og i efteråret 2014 sigtede politiet den tidligere ledelse for økonomisk kriminalitet, fordi den ikke på et tidligere tidspunkt havde grebet ind over for bankens voldsomme valutaeksponering.

Tog sigtelsen med ophøjet ro

Blandt de sigtede var bankens tidligere bestyrelsesformand, erhvervsadvokaten N.E. Nielsen, som tog sigelsen med sindsro.

»Vi har haft nogle af Danmarks bedste advokater til at vurdere det, og de har sagt til os, at vi kan tage det roligt. Jeg er fuld af tillid til de advokater, så jeg tager deres ord til efterretning,« sagde N.E. Nielsen til Berlingske sidste år.

Nu har det vist sig, at at den tidligere formand havde ret. Bagmandspolitiet har frafaldet sigtelserne mod den tidligere bankledelse, meddelte SØIK i går i en pressemeddelelse.

»På baggrund af anmeldelserne har vi foretaget en omfattende og grundig efterforskning af sagen. Det har været vigtigt for mig præcist at få afdækket, hvad der er sket. Efter en samlet anklagerfaglig vurdering, er jeg nået frem til, at der ikke vil kunne føres beviser i en straffesag for, at ledelsen og bestyrelsen har begået noget strafbart i forbindelse med deres håndtering af valuta-eksponeringerne i første halvdel af 2010. På den baggrund bliver der ikke rejst tiltale mod direktionen og bestyrelsen i det tidligere Amagerbanken i forhold til det såkaldte Østerfælledkompleks,« sagde statsadvokat Morten Niels Jakobsen i går.

pix

Ifølge netmediet Finans.dk svækkede det politiets sag, at en række andre banker strakte sig meget langt for at forhindre tab på store pressede problemkunder i forbindelse med indgåede valutarammer. Amagerbankens tre kunder Henrik Ørbekker, Olav Damkiær-Classen og Hans-Henrik Palm havde sammenlagt en valutaramme hos den i dag hedengangne Forstædernes Bank på 25 mia. kr. i 2008. Det svarede til mere end 16 gange trioens valutaramme på 1,5 mia. kr. hos Amagerbanken.

»Det er selvfølgelig en stor lettelse at få et brev om, at der ikke er nogen sag mere – både for mig og min familie. Som advokat har jeg konstateret, at fra det øjeblik man er anmeldt, så er man dømt i offentlighedens øjne. Det er ikke rart – og slet ikke for personer, som måske ikke har det samme kendskab til jura, som jeg har,« siger N.E. Nielsen.

12BUSLasse-Lindblad-3.jpg

Ny retssag til næste år

Den tidligere ledelse slipper dog ikke for erstatningskrav fra statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, som overtog stumperne af banken efter konkursen. Ikke mindre end 900 mio. kr. afkræver Finansiel Stabilitet ledelsen for dens ansvar for Amagerbankens tab på de voldsomme valuta-eksponeringer.

Sagen ventes at begynde i 2016 ved Retten i Lyngby.

TV: Ledelse i Amagerbanken undgår tiltale

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen