Berlingske Business

Axcel, PFA og PKA køber majoritet i Danmarks Skibskredit

Axcel, PFA og PKA køber 72 pct. af Danmarks Skibskredit fra storaktionærerne Danske Bank, Danmarks Nationalbank, A.P. Møller-Mærsk og Nordea Bank.

Handelen værdisætter selskabet til 4722 mio. kr. Det fremgår af en meddelelse.

- Storaktionærerne har i samarbejde med Danmarks Skibskredit foretaget en bred og grundig strategisk undersøgelse og har været i dialog med flere interesserede parter.

- Det er min vurdering, at Danmarks Skibskredit med Axcel, PFA og PKA vil få en særdeles stærk ejerkreds, som kan støtte op om selskabet og accelerere den fortsatte udvikling af skibsfinansieringsvirksomheden til glæde for medarbejderne, kunderne og samarbejdspartnere, udtaler bestyrelsesformand for Danmarks Skibskredit, Peter Lybecker, i meddelelsen.

Salget er et resultat af den strategiske undersøgelse, som Danmarks Skibskredit igangsatte i juni sidste år med forskellige udviklingsscenarier.

De øvrige A-aktionærer i Danmarks Skibskredit bliver tilbudt at sælge deres A-aktier til samme pris og på samme vilkår, som storaktionærerne opnår.

Det tilbud ventes fremsat i første halvdel af oktober 2016.

Bestyrelsen for Danmarks Skibskredit har noteret sig, at pris og vilkår anses for tilfredsstillende

Den Danske Maritime Fond, som ejer samtlige B-aktier i Danmarks Skibskredit, der udgør 10 pct. af selskabets samlede aktiekapital, har en særlig tilknytning til Danmark Skibskredit og ønsker derfor at være en del af det fremtidige ejerskab sammen med de nye ejere.

Overdragelsen af aktierne i Danmarks Skibskredit er betinget af godkendelse fra Finanstilsynet og godkendelse fra relevante konkurrencemyndigheder.

Overdragelsen ventes endeligt gennemført i løbet af 2016.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen