Berlingske Business

ATP tvivler på opsvinget

ATP tvivler på opsvinget - 1
ATP-chefen Lars Rohde Foto:

Danmarks største investor, ATP, ser en risiko for nye kursfald på aktiemarkederne, og betegner efteråret som udfordrende. Første halvdel af året forløb ifølge ATP selv tilfredsstillende og resulterede i et overskud på 3,3 milliarder kroner.

ATP tør endnu ikke stole på et økonomisk opsving og frygter, at aktierne vil falde tilbage igen.

"Forude venter et udfordrende efterår med risiko for nye kursfald. Selvom vi har set en spirende optimisme henover sommeren, er der fortsat udsigt til lav økonomisk aktivitet og stigende ledighed," siger direktør i ATP, Lars Rohde.

Ordene falder i forbindelse med ATPs halvårsregnskab, som viser et overskud på 3,3 milliarder kroner, hvilket Lars Rohde finder tilfredsstillende.

Egentlig var overskuddet 4,3 milliarder kroner højere, men ATP har taget konsekvensen af, at danskerne lever længere. Når levetiden forlænges i ATPs systemer, så skal der hensættes ekstra til de fremtidige pensioner, og det er den ekstraordinære udgift, som går fra i resultatet.

Tab på unoterede aktier og ejendomme
På de unoterede aktier, og på de såkaldte inflationsrelaterede værdipapirer, der omfatter ejendomme og infrastruktur, lykkedes det ikke ATP at skabe et positivt afkast i første halvår. Derimod var der gevinst på både børsnoterede aktier, obligationer, kreditter og olie.

"Det er tilfredsstillende, at overskuddet kommer fra en langt mere diversificeret portefølje end for bare får år siden. Det viser, at indtjenening er mere robust end tidligere," siger Lars Rohde.

ATPs samlede aktieafkast var 9 procent, men bag tallet ligger et tab på de unoterede aktier på 10 procent og en gevinst på de børsnoterede aktier på 39 procent.

Obligationerne gav et afkast på 3 procent, og afkastet af kreditpapirer endte på 7 procent. Desuden har ATP investeret i olie, og det gav et afkast på 15 procent. De inflationsrelaterede værdipapirer faldt derimod med 1 procent i værdi.

SP til to ud af tre danskere
Samlet set fik ATP et investeringsresultat på 7,5 milliard kroner i årets første seks måneder. Det fordeler sig med 6,6 milliarder kr. i selve ATP og 0,8 milliarder kroner i SP-opsparingen.

To tredjedele af danskerne havde ved udgangen af juni fået udbetalt deres SP-penge.

”Vi har skullet tilpasse vores investeringsstrategi, så vi kunne frigøre store beløb på kort tid uden at påvirke markederne i udbetalingsperioden. Jeg er stolt over, at vi har kunnet håndtere Danmarks største udbetalingsøvelse ved siden af den øvrige forretning, og sende over 30 mia. kr. ud til danskerne indenfor ganske få uger,” siger Lars Rohde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen