Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

ATP har købt stort op i Novo Nordisk under nedtur på aktiemarkedet

Novo Nordisk
Arkivfoto. Pensionsgiganten ATP købte en stor portion Novo Nordisk-aktier i sidste halvdel af 2016, hvor medicinalselskabet var i lidt af et uvejr på aktiemarkedet. Foto:

Pensionsgiganten ATP købte en stor portion Novo Nordisk-aktier i sidste halvdel af 2016, hvor medicinalselskabet var i lidt af et uvejr på aktiemarkedet.

ATP har øget sin ejerandel i Novo Nordisk med 43 pct., så det nu ejer cirka 7,75 mio. aktier, der i grove træk har en værdi af 2 mia. kr.

Det viser årsregnskabet for 2016 fra ATP, der forvalter en del af pensionerne for cirka 5 mio. danskere.

Novo Nordisk-aktien faldt tungt gennem sidste halvdel af 2016, da medicinalselskabet flere gange nedjusterede forventningerne til væksten på både kort og lang sigt som følge af øget konkurrence på det amerikanske marked.

Trods købet af cirka 2,3 mio. Novo-aktier siden sommeren 2016 er den samlede værdi af ATP's aktiepost stort set uændret, da Novo-aktien faldt knap 30 pct. i anden halvdel af sidste år.

Hvis man ser på de øvrige danske aktier, har ATP også købt stort op i Lundbeck, hvor det har øget sin beholdning med over 80 pct. og nu ejer 1,2 mio. aktier med en værdi på omkring 350 mio. kr.

06BUSNovo-Nordisk-113939.jpg

ATP har desuden fordoblet sin investering i TDC, hvor det nu har aktier for cirka 160 mio. kr., mens andelen af Chr. Hansen-aktier er steget med cirka 80 pct.

Hos Vestas har ATP aktier for små 2 mia. kr., og pensionskassen har øget sin ejerandel med 15 pct. på et halvt år.

SOLGT UD AF NOVOZYMES

Til gengæld har ATP solgt cirka 36 pct. af sine aktier i Novozymes, der havde et svært 2016 med udfordringer på flere store markeder og en stribe nedjusteringer af forventningerne. Pensionskassen har nu aktier for cirka 300 mio. kr. i enzymkoncernen.

Derudover er der også blevet solgt ud af de to høreapparatselskaber William Demant og GN Group, hvor ejerposterne er skrumpet med henholdsvis 31 pct. og 19 pct.

Der er desuden blevet skibet Mærsk-aktier afsted, da ATP har mindsket sin ejerandel med omkring 13 pct. og nu har en aktiepost til cirka 1700 mio. kr.

Uden for C20 har ATP solgt 60 pct. af sine aktier i Topdanmark, hvor der i efteråret var et opkøbstilbud fra forsikringsselskabets storaktionær, finske Sampo.

Tryg ATP

Desuden har ATP solgt samtlige af sine aktier i it-selskabet NNIT, der i sommer havde en værdi på omkring 50 mio. kr.

ATP's største investering i danske aktier er hos Dong, som pensionskassen var med til at føre på børsen i 2016 sammen med den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Her har ejerandelen en værdi af cirka 4,1 mia. kr., og der er ikke blevet handlet aktier det seneste halve år.

ATP har også store aktieposter i Genmab, Pandora, Danske Bank og DSV, men her har der kun været mindre ændringer i anden halvdel af 2016.

ATP har ikke ønsket at kommentere sine aktiehandler.

11BUSChristian-Hyldahl-1642.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen