Berlingske Business

Anders Dam svarer igen: Har DR mon dårlig samvittighed?

Jyske Bank kommer ud af årets tre første måneder med overskud
Jyske Banks direktør Anders Dam Foto:

Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam er utilfreds med, at banken ikke har fået lov til at se DRs råbånd til dokumentaren »I Skattely«. Har de mon dårlig samvittighed?, spørger han i et interview med Berlingske Business.

Jyske Bank er kommet ud i noget af et stormvejr, efter at DR mandag aften sendte tv-dokumentaren »I Skattely«.

I dokumentaren udgiver en DR-journalist sig for at være forretningsmand. Og af skjulte tv-optagelser fremgår det, at en højtstående medarbejder i Jyske Banks schweiziske afdeling rådgiver denne »forretningsmand« om, hvordan han kan undgå at betale skat i Danmark.

Men udsendelsen er misvisende, fordi DR har skåret hele 11 timers optagelse ned til 11 minutter, mener Jyske Bank.

Banken har derfor nu både politianmeldt DRs journalister og via sin advokat skrevet et brev til DRs øverste ledelse med et krav om, at alle optagelserne til udsendelsen bliver lagt frem.

06BUSAnders-Dam.jpg

Anders Dam: Vi vil se det hele

Det krav uddyber Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam nu i et interview med Berlingske Business.

»Vores advokat har sendt et brev til DRs ledelse ,som vi har lagt ud på vores hjemmeside, så alle kan læse det i sin fulde længe,« siger han og fortsætter:

»Vi anmoder om, at DR offentliggør, hvad de har, så vi kan forholde os til det. Det er jo 11 timer, der er blevet til 10 minutter. Vi mener, at det er taget ud af en sammenhæng, så vi vil gerne have lov til at se det hele.«

»Der er ikke noget at komme efter«

Ifølge Anders Dam har banken tidligere bedt om at få vist råoptagelserne til udsendelsen, da de blev præsenteret for nogle enkelte klip.

»Det har vi ikke kunnet få lov til. Nu har vi så set den sammenklippede udsendelse. Vi synes, at det tjener sagen bedst, at vi får det hele at se, så vi kan rette ind, hvis der er noget at komme efter. Og vi mener ikke at der er noget at komme efter,« siger han til Berlingske Business.

Bankdirektøren mener i øvrigt, at Danmarks Radio ignorerer andre nuancer i sagen, som blandt andet bankens skriftlige rådgivning til den fiktive forretningsmand.

»Vi undrer os såre over, at DR ikke tager udgangspunkt i vores skriftlige rådgivning, som er bankens officielle rådgivning til manden, idet banken kun fremlægger ideer. Men vi rådgiver ikke om skat. Vi anbefaler netop, at manden bruger eksperter til den del, for Jyske Bank har ikke kompetencen hertil,« siger Anders Dam og fortsætter:

»Så vil vi gerne se, om det er ledende spørgsmål, der leder op til de klip der er i udsendelsen.«

Hvordan føler I jer behandlet?

»Vi tager afstand fra at man bruger de her metoder. Havde man konkret mistanke om, at vi foretager os noget ulovligt. Så var det i orden, men når man ikke har bevis for, at vi foretager os noget ulovligt, så mener vi at foretager DR sig noget ulovligt jf. Schweizisk lov,« siger Anders Dam. 

DR: Vi udleverer aldrig råbånd

Danmarks Radio har afvist at følge Jyske Banks opfordring, med henvisning til at man af princip aldrig udleverer råbånd, blandt andet af hensyn til kilder og muligheden for at udføre det journalistiske arbejde.

Jyske Bank
Jyske Bank

Anders Dam sætter dog alligevel spørgsmålstegn ved medievirksomhedens etiske standarder og bevæggrunde for ikke at offentliggøre alle optagelser.

»De er journalister og de prøver at grave ting frem, men jeg synes ikke det klæder dem, at de ikke tør stå ved det, som deres optagelser viser i sin helhed. Jeg stiller mig selv det spørgsmål: Har DR dårlig samvittighed siden de ikke tør vise det hele?,« siger Anders Dam.

Angriber I ikke bare afsenderen som spinmanøvre?

»Det er os, der spørger, om de ikke vil lægge deres materiale frem. Er det ikke meget fair at spørge om det?«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen