Berlingske Business
08:14Nets fornyer aftaler med to norske banker

Analytikere ikke i tvivl: Nordea vil hæve priser på boliglån

Nordea
Nordeas næstkommanderende, COO Torsten Jørgensen (t.v.). Bankdirektør i Nordea Danmark, David Hellemann (t.h.). Fotos: Nordea.

Opsigtsvækkende udtalelser fra to Nordea-direktører har skabt forvirring om, hvorvidt storbanken har tænkt sig at hæve priserne på boliglån, de såkaldte bidragssatser. Nordea er bange for vrede kunder, vurderer analytikere, der samtidig mener, at det blot er et spørgsmål om tid, før Nordea hæver priserne.

Nordea kommer til at følge efter konkurrenten Nykredit ved at hæve selskabets bidragssatser, som er løbende gebyrer på boliglån.

Det vurderer flere analytikere, efter at Nordeas næstkommanderende, COO Torsten Jørgensen, i forbindelse med bankens kvartalsregnskab uventet har meddelt, at prisændringer blot er et spørgsmål om timing.

»Nykredit har været ude med nogle prisjusteringer, og det vil de gennemføre. Du skal nærmere betragte vores tilgang til Danmark og prisændringer på det danske realkreditmarked som et spørgsmål om timing. Det er et vindue, som vi vil forsøge at udnytte så hurtigt som muligt,« sagde Torsten Jørgensen onsdag på et telefonmøde med analytikere.

Nordeas topledelse er lodret uenige om bidragssatser

Uenighed blandt Nordea-direktører

Den opsigtsvækkende udtalelse fra Torsten Jørgensen kom blot få timer efter, at bankdirektøren i storbankens danske afdeling, David Hellemann, samme dag havde afvist at sætte bidragssatserne op. Dermed afviste David Hellemann også at give en hjælpende hånd til konkurrenten Nykredit, som indtil videre er det eneste danske realkreditinstitut, som har valgt at have priserne.

»Vi er ikke sat i verden for at hjælpe Nykredit. Der er ingen tvivl om, at de stigende kapitalkrav er en fælles udfordring for hele sektoren. Så der er en række kapitalkrav, som vi ikke kender omfanget af endnu, og vi vil heller ikke spekulere i, hvor de ender henne. Derfor har vi heller ikke for nuværende planer om at sætte bidragssatserne op,« sagde David Hellemann på et pressemøde i forbindelse med Nordeas regnskab for første kvartal.

Men sidstnævnte forklaring køber analytikerne dog ikke.

»Fornemmelsen, man sidder tilbage med, er, at Torsten Jørgensen har givet udtryk for, hvad man i virkeligheden går og snakker om at gøre fra Nordeas side på bidragssatserne.  Jeg ser det som en indikation på, at det simpelthen er et spørgsmål om tid, før vi får en ny runde af forhøjelser. Nordea afventer at Danske Bank følger Nykredit først, og det, tror jeg, bliver til efteråret,« siger Mads Thinggaard, bankanalytiker i Handelsbanken Capital Markets og tilføjer:

»Nordea forsøger at trække i land ved at sige, at der er ikke er nogen aktuelle planer. Men planer kan jo pludseligt blive aktuelle,« siger han.

28BUSDavid-Hellemann-183701.jpg

Advarer mod at hæve priserne

Thomas Eskildsen, senioranalytiker i Jyske Bank, har også svært ved at misforstå budskabet fra Nordeas næstkommanderende Torsten Jørgensen.

»Det er svært at tolke anderledes, end at Nordea vil sætte priserne op,« siger Thomas Eskildsen.

Han mener alene, at Nordea er tilbageholdende med at melde beskeden om stigende bidragssatser offentligt ud, fordi de ikke er sikre på, hvor stor en kommende prisforhøjelse skal være. Thomas Eskildsen advarer dog Nordea mod at hæve priserne med henvisning til, at Nykredit med den såkaldte »Kundekrone-model« vil kompensere kunderne for en del af de markante prisstigninger.

»Nykredit har med deres bonusmodel »Kundekroner« skabt et mudret billede, fordi ingen endnu ved, hvor stor prisforhøjelsen ender med at blive. Værdien af Kundekroner afhænger af hvor meget af overskuddet der udloddes fra Nykredit til Foreningen Nykredit og derfra videre til medlemmerne af Foreningen Nykredit. Nordea og de øvrige konkurrenter skal derfor være meget varsom med at hæve deres bidragssatser, da de med nye bidragsforhøjelser risikerer at komme i en situation, hvor de kan ende med at tilbyde dyrere boliglån sammenlignet med Nykredit,« siger Thomas Eskildsen.

SWEDEN-BANKING-RESULTS-NORDEA

Nordea-chef fastholder forklaring

Nordeas pressetjeneste fastholder torsdag, at Torsten Jørgensens udtalelse ikke er udtryk for Nordea Danmarks officielle holdning.

»Jeg vil gerne slå helt fast, at vi ikke har planer om at sætte bidragssatserne op i Danmark. Vi analyserer løbende og grundigt, hvordan vi skal forholde os til de stigende kapitalkrav, som myndighederne har pålagt hele realkreditsektoren frem mod 2020, men vi har ingen planer om at ændre vores prisstruktur,« lyder det i en skriftlig kommentar fra David Hellemann via bankens pressetjeneste.

Til trods for David Hellemanns udtalelse mener Mads Thinggard fra Handelsbanken Capital Markets ikke, at der er noget unaturligt i, hvis det er Nordeas tanke at hæve priserne, da alle realkreditinstitutter har udsigt til kraftigt skærpede kapitalkrav. Udmeldingen fra Hellemann overrasker ham dog langtfra.

»Når David Hellemann siger, at Nordea Danmark ikke har nogen aktuelle planer om at hæve priserne, er det formentlig fordi, at han ikke ønsker at få fingrene i maskinen omkring den vrede, der er på nuværende tidspunkt over de forhøjelser, som Nykredit har gennemført,« siger Mads Thinggaard.

NORDEA-RESULTS/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen