Berlingske Business
07:36Ny fidus: Leasingbiler kører fortsat rundt uden registreringsafgift

Analytikere: Her er argumenterne for et september-renteløft

USA-ECONOMY/BUDGET
Netop bedringen af den amerikanske økonomi var også hovedårsagen til, at den amerikanske centralbank, Fed, hævede renten i slutningen af sidste år. Foto:

Der er ikke mange tilbage, der venter det. Og ser man på Fed Fund Futures indregnes der af markedet blot 20 pct. sandsynlighed for, at centralbankchef Janet Yellen benytter denne uges rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til at hæve renten.

Men selv om det udelukkes af de fleste, er der også argumenter for, at hun benytter mødet, der starter tirsdag og slutter onsdag, til at hæve renten for blot anden gang i omkring et årti.

»For det første ser den amerikanske økonomi ud til at have lagt finanskrisen bag sig. Der har været fremgang i en årrække, og der er skabt masser af nye arbejdspladser. Her er det et naturligt skridt, at når økonomien er begyndt at være normaliseret, så skal renteniveauet også normaliseres,« fremhæver Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank, som hovedargument for et renteløft onsdag, over for Ritzau Finans.

Double explosure with businesss charts and financial district of

Netop bedringen af den amerikanske økonomi var også hovedårsagen til, at den amerikanske centralbank, Fed, hævede renten i slutningen af sidste år.

»For det andet har der jo været en periode her i sensommeren, hvor tallene for amerikansk økonomi på mange måder så bedre ud, end man kunne have frygtet. Mange frygtede, at efter brexit ville det se tungere ud for verdensøkonomien og ikke mindst den amerikanske økonomi. Der ser det ud til, at ikke mindst amerikansk økonomi er kommet bedre igennem end frygtet,« pointerer Jacob Graven.

FORNUFTIGE BESKÆFTIGELSESTAL

Sydbank-økonomen henviser til, at blandt andet beskæftigelsestallene var relativt svage, inden den britiske befolkning i slutningen af juni stemte for at forlade EU, men samlet set har været fornuftige efterfølgende.

Mikael Olai Milhøj, der er analytiker i Danske Bank, hæfter sig også ved netop udviklingen i beskæftigelsen i USA, når han skal pege på forhold, der kunne tale for, at Janet Yellen trykker på renteknappen onsdag.

»Hovedargumentet er, at beskæftigelsen bliver ved med at køre på et fornuftigt niveau set over flere år. Det er den ene komponent, som Fed ser meget nøje på. Og når den fortsætter med at stige pænt, så øger det Feds tiltro til økonomien, og at man godt kan stramme pengepolitikken,« siger Mikael Olai Milhøj til Ritzau Finans.

Stock Exchange Concept

Centralbanken har ifølge Mikael Olai Milhøj et såkaldt Phillipskurve-syn på økonomien. Når arbejdsmarkedet går frem, og der kommer flere i beskæftigelse, så vil man på et tidspunkt løbe tør for arbejdskraft. Det vil presse lønningerne op på grund af større konkurrence om den tilgængelige arbejdskraft. Og det vil videre medføre et øget inflationspres.

»Fed ser på, hvor de tror økonomien er om et til to år. For når de sætter renten op, går det noget tid, før det påvirker realøkonomien. Derfor vil de gerne være på forkant med deres rentestigninger. Så økonomien ikke overopheder,« forklarer Mikael Olai Milhøj.

TO SKUD TILBAGE I BØSSEN

Efter rentehævning i december sidste år, der var den første i knap et årti, meldte centralbanken ud, at den ville foretage yderligere flere rentehævninger i løbet af 2016. Der er endnu ikke foretaget nogen i år. Og også på det seneste har medlemmer af centralbankens pengepolitiske komité annonceret, at det næste renteløft kommer inden nytår.

»En tredje type argument, er, at Fed jo har lagt op til, at den vil hæve renten længe. Bliver den ved med ikke at gøre det, kan den begynde at miste troværdighed,« påpeger Jacob Graven.

US-WALL-STREET-REACTS-TO-JANET-YELLEN-SPEECH-ON-ECONOMY

En udfordring for Federal Reserve er, at den blot har to skud tilbage i bøssen efter septembermødet, der afsluttes med en meddelelse onsdag aften dansk tid.

»Det ene møde er lige inden præsidentvalget i november. Der er mange, der mener, at det er usandsynligt, at de gør det, så tæt på valget,« fortæller Jacob Graven, der dog ikke vil udelukke det fuldstændigt.

Sidste chance for centralbanken i år bliver på rentemødet i december. Markedet indpriser henholdsvis 26,9 pct. og 54,2 pct. sandsynlighed for, at renten bliver hævet i henholdsvis november og december.

Jyske Bank hører til det store flertal, der regner med, at centralbanken fastholder renten på onsdag. Banken venter, at rentegentaglesen kommer sammenholdt med en kommunikation af, at renten vil blive hævet snart.

USA-ECONOMY/VACANCIES

Også Danske Bank spår, at Federal Reserve fastholder renten og venter en gentagelse af kommunikationen om, at den vil fortsætte med gradvise rentestigninger.

»Men det bliver interessant, fordi vi reelt blot har det her decembermøde tilbage. Og givet at vi har divergerende holdninger blandt centralbanksmedlemmerne, så bliver det ekstra interessant at høre, hvad de kommunikerer. Nogle vil virkeligt gerne i gang, og andre argumenterer helt modsat for, at der ikke skal komme et renteløft inden for den nærmeste fremtid,« fremhæver Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.

Han vurderer, at markedet af samme grund kan være bekymret for, hvordan det vil skulle tolke de meldinger, der kommer fra Federal Reserve.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen