Berlingske Business

Analytikere: Danske Banks årsprognose kan være i fare

Danske Banks hovedsæde
Danske Banks hovedsæde Foto:

Danske Banks regnskab for 2. kvartal 2013, der offentliggøres torsdag 1. august, ventes at vise en fortsat presset indtjening, hvilket potentielt kan bringe selskabets forventninger til hele året om et nettoresultat på mellem 7,5 og 10 mia. kr. i fare.

Analytikerne har de seneste tre måneder trimmet deres forventninger til årets nettoresultat med godt 1 mia. kr.

Et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans forud for halvårsregnskabet viser, at den mest optimistiske analytiker ud af 20 adspurgte venter, at Danske Bank vil kunne nå et resultat i år på 9,1 mia. kr. - altså et stykke under overlæggeren i bankens prognose. Den mest pessimistiske estimerer derimod blot 6,9 mia. kr., mens medianen er et nettoresultat på 8,0 mia. kr.

De nye estimater viser dermed også, at analytikerne har reduceret deres estimater en del siden den tilsvarende estimatindsamling forud for offentliggørelsen af Danske Banks regnskab for første kvartal, da medianestimatet for 2013 var et nettoresultat på 9140 mio. kr. Dermed er der på tre måneder skåret godt 1,1 mia. kr. af analytikernes forventninger.

- Ved at give markedet en prognose for nettoresultatet for 2013 gjorde banken sine forventninger sårbare over for udsving i de volatile handelsindtægter. Efter en svag start på året kan den lave ende af bankens prognoseinterval være i fare, hvis handelsindtægterne falder igen, som vi venter, at de vil, skriver aktieanalytikerne Mads Thinggaard og Matti Ahokas fra Handelsbanken Markets i en analyseopdatering forud for regnskabet.

I opdateringen har Handelsbankens analytikere sænket deres estimater for Danske Banks indtjening i 2013 og 2014, primært som følge af lavere handelsindtægter, indtægter fra forsikring og nettorenteindtægter. De venter dog, at Danske Bank vil kunne holde sig inden for prognoseintervallet og estimerer et nettoresultat for 2013 på 8262 mio. kr. - en lille milliard lavere, end de tidligere havde ventet.

Også analytikerne hos Deutsche Bank har skruet ned for forventningerne til Danske Bank indtjening de kommende år.

- Vi forventer, at nøglespørgsmål ved regnskabsrapporteringen vil kredse om forventningerne og udviklingen i marginaler, volumener, de irske nedskrivninger og regulering, specielt efter juni-meddelelsen fra Finanstilsynet (som kom med fire påbud i forhold til kapitalafdækning, red), skriver analytiker David Lock fra Deutsche Bank i en optakt.

Bankens nedskrivninger, eksklusive Non-core (den irske afviklingsportefølje, red), ventes at udgøre 1458 mio. kr. i andet kvartal, og at banken dermed vil være på sporet i forhold til at realisere lavere nedskrivninger end i 2012, da de var på 7,7 mia. kr.

- Vi forventer, at kvartalsregnskabet vil vise gode fremskridt i forhold til nedskrivninger, skriver Deutsche Bank, der estimerer et fald i nedskrivningerne på 25 pct. for hele 2013.

Danske Bank har udtrykt forventninger om, at nedskrivningerne på udlån for kerneaktiviteter vil falde en "anelse" i forhold til 2012. Analytikernes medianestimat for nedskrivninger i kerneforretningen er 5834 mio. kr., ifølge SME Direkt.

Deutsche Bank venter endvidere, at der ved regnskabsaflæggelsen vil være fokus på potentialet for yderligere omkostningsinitiativer, og udsigterne for margin- og volumenforbedringer i kernebankmarkederne. Der vil ligeledes være særskilt fokus på bankens nedskrivninger i Irland. I regnskabet for første kvartal gentog Danske Bank, at den venter samlede nedskrivninger i Irland for 2013 og 2014 på 2,5 mia. kr.

I første kvartal blev der på de irske udlån foretaget nedskrivninger på 0,6 mia. kr. Non-core Irland ventes i andet kvartal at give et underskud på 0,5 mio. kr., og samlet for 2013 ventes der her et underskud på 1741 mio. kr., faldende til 497 mio. kr. i 2014 og 200 mio. kr. i 2015.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen