Berlingske Business
17:42

Analytiker: Italiens banker vil stjæle spotlyset ved stresstest

Bank Sign
De italienske banker vil sandsynligvis løbe med næsten al opmærksomheden, når Det Europæiske Banktilsyn, EBA, offentliggør resultaterne af den seneste helbredsundersøgelse af de europæiske banker sent fredag aften. Foto:

De italienske banker vil sandsynligvis løbe med næsten al opmærksomheden, når Det Europæiske Banktilsyn, EBA, offentliggør resultaterne af den seneste helbredsundersøgelse af de europæiske banker sent fredag aften.

»Det er nok der, problemerne er størst, og en række af bankerne vil formentligt komme ud af det her med et behov for at få tilført ny kapital,« siger Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Italiens långivere lider i øjeblikket hårdt under en portefølje af dårlige lån. Især Monte Paschi de Siena (MPS) - verdens ældste bank - er nødlidende, og derfor er spændingen stor for at se, hvor slemt det egenligt står til i den italienske banksektor.

»Det er spændende at se, hvordan de italienske banker kommer ud af det her. MPS har allerede tidligere fået hjælp af den italienske regering, men reglerne på området har ændret sig, så nu kan man ikke bare gå ind og redde bankerne på samme måde,« siger Lars Krull, bankforsker på Aalborg Universitet.

banker

PROBLEMER MED STATSTØTTE
Han henviser til EU-direktivet fra 2014, der har fastlagt, hvordan nødlidende banker skal håndteres. De nye regler hindrer eksempelvis, at skatteyderne får regningen med det samme, hvis en konkurstruet bank skal reddes. I stedet skal tabene i første omgang betales af aktionærerne og dem, der har lånt penge til banken (såkaldt bail-in, red.).

Det er også grunden til, at Italiens premierminister, Matteo Renzi, ikke sådan lige kan hjælpe de nødlidende banker, og han forhandler lige nu med EU om en bankpakke, der kan redde de finansielle institutioner i landet.

Den forhandling kan der måske sættes skub i, hvis stresstesten viser grumme resultater, vurderer Lars Krull.

Billede

»En lunken vurdering, hvor man bagefter kan sidde og tænke "er det nu godt eller dårligt?", vil være det værste resultat. Man kan have brug for en sikker negativ vurdering, hvis regeringen skal gå ind og redde. Hvis det bliver lunket bliver det måske sværere at gå ind og hjælpe,« siger han.

Et negativt resultat vil dog ikke i sig selv løse udfordringen.

»Jeg tror ikke, at testen i sig selv ændrer noget, men man får "pinpointet", hvor problemerne er. Det interessante er den efterfølgende proces mellem de italienske politikere og EU-Kommisionen, da det er dem, der skal tage beslutningen,« siger Tina Winther Frandsen, der også mener, at det er i EU's interesse at få de italienske banker oven vande.

»Det er vigtigt for den italienske økonomi, at den finansielle sektor fungerer og kan give de lån, der skal til, for at virksomhederne kan låne til at investere. Men man er ligeledes nervøs for, at det kan give noget afsmitning til de andre landes finansielle sektorer,« forklarer hun.

Det Europæiske Banktilsyn, EBA, offentliggør resultaterne af stresstesten, der i alt vurderer 51 europæiske banker, fredag klokken 22.00.

I år får bankerne ikke stemplerne "bestået" eller "ikke bestået", som det tidligere har været tilfældet.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen