Berlingske Business

Analytiker: Danske Bank er grundlæggende på rette vej

Danske Bank
Foto:

Dagens nedjustering fra Danske Bank kan ikke rokke ved, at regnskabet viser en bank som grundlæggende er ved at få styr på tingene, vurderer Sydbanks analytiker - og aktiemarkedet giver ham ret.

Danske Bank sænker forventningerne - og aktien stiger fire procent fra børsåbning.

Umiddelbart kan logikken være svær at få øje på, men på trods af nedjusteringen er dagens regnskab faktisk en positiv overraskelse på en række punkter, vurderer Bjørn Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank.

»Det er en omgang blandede bolcher, som på bundlinjen ser bedre ud på grund af lavere omkostninger og nedskrivninger. Det vidner om, at Danske Bank grundlæggende er på rette vej,« siger han.

Han hæfter sig især ved, at bankens effektiviseringsprogram og omkostningsbesparende tiltag ser ud til at virke.

Vi vil se en langsom forbedring af kreditkvaliteten i Danske Bank og et fortsat faldende nedskrivningsbehov mod den målsætning, de har for2015. De tiltag de har implementeret og fortsat implementerer viser effekt, og det er to absolut positive elementer,« siger Bjørn Schwarz.

Når det er sagt, kan de svage økonomiske konjunkturer tydelig ses i regnskabet.

»Dér, hvor skoen trykker, det er på toplinjen. Vi ser dansk økonomi bevæge sig svagt i den rigtige retning, men aktiviteten er fortsat lav, og det påvirker selvfølgelig alle bankerne og lægger en dæmper på deres volumen. Indtægterne er svagere end forventet, fordi nettorenteindtægterne er påvirkede af at forbrugere og virksomheder er tilbageholdende med at låne penge, og fordi det fortsat lave renteniveau presser marginalen,« siger Bjørn Schwarz og understreger, at tendensen sandsynligvis vil gå igen, når de øvrige danske banker fremlægger halvårsregnskaber i løbet af august.

»Indtægterne er under pres, men det er begrænset, hvad man kan gøre ved det,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen