Berlingske Business

Amerikanske storbanker må satse på skattelettelser

gre
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har blandt andet indført høj told på import af stål og aluminium. Det har affødt vrede reaktioner i omverdenen og røde aktiemarkeder.(Foto: /Scanpix 2018)

De amerikanske storbanker er i denne tid udfordret af, at handelskrigen og de mange trusler om indførelse af ny told har reduceret virksomhedernes investeringslyst og dermed også appetit på nye erhvervslån, ligesom en opbremsning i det amerikanske boligmarked påvirker væksten i forretningen for boliglån negativt.

Derfor skal bankerne sætte deres lid til de skattelettelser, som USA's præsident, Donald Trump, fik gennemført sidste år, for at forbedre resultaterne i år.

Det skriver Financial Times forud for, at regnskabssæsonen sparkes i gang på fredag med regnskaber fra tre af de helt store navne, JPMorgan Chase, Wells Fargo og Citigroup, som alle kommer med deres regnskab for andet kvartal.

TILBAGEGANG FØR SKAT - FREMGANG EFTER

Og skatterabatten ser ud til at hjælpe, for ifølge avisen vil den samlede indtjeningsvækst efter skat være på 16 pct. på årsbasis for de fire største Wall Street-banker, som også inkluderer Bank of America, der vil sende sine tal på gaden næste mandag.

Omvendt er der udsigt til, at indtjeningen før skat vil bakke med 2 pct., ifølge konsensus fra Bloomberg News. Det tal dækker over, at JPMorgan Chase og Citigroup ifølge analytikerne vil gå frem, mens Wells Fargo og Bank of America vil trække i den anden retning.

Stigende renter har påvirket de amerikanske boligejeres lyst til at omlægge deres lån. Derfor så man i andet kvartal et fald i nye lån på 3 pct. til 447 mia. dollar, ifølge et estimat fra Mortgage Bankers Association, og det er skidt nyt for bankernes mulighed for at tjene på gebyrer og provisioner.

HANDELSKRIG PÅVIRKER INVESTERINGSLYSTEN

Handelskrigen har også set sine første nye toldsatser indført - senest mellem USA og Kina i fredags. Den har dog i endnu ikke sat sig i de hårde fakta - i de økonomiske data. Men nogle målinger indikerer dog, at den har en effekt, selv om de nye toldsatser udgør mindre beløb i forhold til samhandelen, som reelt er på spil.

Eksempelvis steg de amerikanske bankers erhvervsudlån kun med 0,3 pct. i maj mod en fremgang måneden før på 12,5 pct., ifølge en opgørelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

»Der er bekymring omkring en potentiel handelskrig. Bankerne synes at sige, at virksomhederne er tilbageholdende med at låne og investere,« siger Jim Shanahan, finansiel analytiker hos Edward Jones, til Financial Times.

CENTRALBANK FOKUSERER OGSÅ PÅ HANDELSKRIG

USA's centralbank offentliggjorde torsdag i sidste uge også referatet af seneste rentemøde i juni, og her var der også ofret en del plads på, hvordan handelskrigen har påvirket stemningen i erhvervslivet.

»De fleste deltagere noterede sig, at usikkerheden og risikoen forbundet med handelspolitikken var intensiveret, og var bekymrede for, at sådan usikkerhed og risiko på et tidspunkt kan have negative effekter på tilliden i erhvervslivet og dets investeringer,« hed det i referatet.

Længere nede gentog man i referatet, hvad man også har kunnet se indikationer af i den seneste Beige Book, at man i flere af centralbankens distrikter modtager information om, at erhvervslivet er begyndt at reagere på frygten for en handelskrig og dens konsekvenser.

»Ikke desto mindre udtrykte mange kontakter i distrikterne bekymring for de mulige negative effekter fra tariffer og andre foreslåede restriktioner, både herhjemme og i udlandet, på fremtidig investeringsaktivitet; kontakter i nogle distrikter indikerede, at planer for investeringer var blevet rullet tilbage eller udskudt som et resultat af usikkerhed omkring handelspolitikken,« stod der i bankens referat.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen