Berlingske Business

Amerikansk erhvervsbank undgår måske konkurs

Amerikansk erhvervsbank undgår måske konkurs - 1
Erhvervsbanken CIT kæmper for at undgå en konkurs, og en redningsplan kan måske falde på plads i dag. Foto:

Den amerikanske erhvervsbank CIT undgår måske en truende konkurs. Selv om den amerikanske regering har afvist at redde banken, er der ifølge amerikanske medier lavet en plan, hvor kreditorerne kommer med friske milliarder.

CIT, der bedst kan beskrives som en amerikansk udgave af FIH Erhvervsbank, kæmper for at overleve, efter den amerikanske indskydergarantifond, FDIC, har afvist at give erhvervsbanken nødlidende lån.

CIT sidder på 70 pct. af det amerikanske marked for belåning af fakturaer, og ifølge nyhedsbureauet Bloomberg viser interne dokumenter, at CIT mener at bankens konkurs vil kunne rive 760 industrivirksomheder med sig, og "føre til en krise" for op til 300.000 butikker. En engrosvirksomhed i Alabama har allerede beskyldt CIT for at være grunden til at virksomheden gik konkurs, på grund af mangel på likviditet.

Redningsplan til 3 milliarder dollar
Ifølge blandt andre New York Times, Wall Street Journal og Bloomberg er der imidlertid strikket en plan sammen, som kan redde CIT, i hvert fald på kort sigt.

Planen, der måske kan blive en realitet senere i dag, går ud på at investorer som ejer obligationer udstedt af CIT give banken op til 3 milliarder dollar, eller 15,8 milliarder kr., i frisk kapital.

Det svarer til bankens tab over de sidste to år, men kan gøre banken i stand til at betale obligationer for 1 milliard dollar som forfalder i august.

CIT fik allerede en redningspakke til 2,3 milliarder dollar i december, da banken ændrede struktur så man kunne udstede statsgaranterede obligationer.

Tårnhøj rente for nye lån
Det er imidlertid et åbent spørgsmål om, hvor længe CIT kan overleve, selv hvis den nye redningsplan bliver en realitet.

Ifølge New York Times skal CIT nemlig betale en voldsom rente på 10,5 pct. for at få lov til at låne de nye penge, og det vil gøre det meget svært for banken at få forretningen til at hænge sammen, selv uden nye nedskrivninger på nødlidende lån.

Dertil kommer, at CIT, som blandt andre den kollapsede britiske bank Northern Rock, ikke rigtigt har indlån at tære på, og derfor har behov for løbende at refinansiere sig på pengemarkedet.

CIT har samlede aktier for ca. 76 milliarder dollar, og er nødt til at refinansiere i hvert fald 10 milliarder dollar over det næste år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen