Berlingske Business

Amagerbank-sag kan smuldre

Amagerbanken: Ledelsen kan drages til ansvar
Foto:

Allerede i foråret 2008 bevilgede banken det første af de valutalån, som endte med at koste den 394 millioner kroner og fik Karsten Ree til at afsætte bestyrelsen.

Det er i alt syv kundeforhold, som lå bag, da Amagerbanken i juli 2010 måtte nedskrive 394 millioner kroner på grund af kunders valutatab. Men særligt ét af engagementerne har tiltrukket sig interesse, nemlig valutalånene i den store boligejendom Østerfælled Torv på Østerbro i København. Dette engagement står for ikke mindre end 240 millioner kroner ud af de i alt 394 millioner kroner i valutabetingede nedskrivninger, og derfor har det stor betydning, om advokatundersøgelsens kritik af bevillingen er holdbar.

Det tyder noget på, at den ikke er.

Ejendommen var ejet af tre privatpersoner, advokaten Olav Damkiær-Classen samt forretningsmændene Henrik Ørbekker og Hans-Henrik Palm. I maj 2008 havde de tre stadig store personlige formuer, og deres engagementer med banken var ikke nødlidende.

Desuden var ejendomsmarkedet i maj 2008 i en betydeligt bedre form end i maj 2009.

Ikke gambling

Flere netmedier har de seneste dage citeret dr.dk for en fremstilling af valutatransaktionerne som et desperat forsøg på at »tjene det tabte hjem«, efter at en ejendomshandel var »slået fejl«. Men denne fremstilling ligger langt fra virkeligheden.

Baggrunden for valutalånet til investor-trioen var, at de i marts 2008 gik i forhandlinger med det børsnoterede aktieselskab Schaumann Properties om at købe lejlighedskomplekset Østerfælled Torv på Østerbro.

Schaumann Properties havde købt ejendommen for at udstykke den til ejerlejligheder, men den plan havde den begyndende krise på boligmarkedet ødelagt, og nu tilbød Damkiær-Classen, Ørbekker og Palm at købe ejendommen. Deres plan var en anden end Schaumanns, nemlig at optimere driften og forhøje huslejerne ved fraflytning.

De stillede dog på forhånd krav om at få ejendommen belånt i lavrentevalutaer. Det fremgår af en mail modtaget af Amagerbankens administerende direktør, Jørgen Brændstrup, allerede 4. april 2008. Lånetilbuddet blev givet i et brev af 21. maj 2008.

Formålet med valutalånet var »optimering af finansieringens renteomkostninger«, skrev administrerende direktør Jørgen Brændstrup i brevet.

Ree fyrede ledelsen

Den kritisable del af bevillingerne finder først sted i november-december 2009.

Tingene havde nemlig ikke udviklet sig efter planen for investor-trioen; i de første tre kvartaler af 2009 havde ejendommen haft et driftsunderskud, som dog blev godt og vel dækket af valutaindtægter. Desuden var der et samlet urealiseret valutatab på 75 millioner kroner, fordi lånevalutaerne var steget i kurs.

Derfor fik investorerne forhøjet deres driftskredit med i første omgang 40 millioner kroner, selv om banken tidligere på året havde måttet nedskrive 400 millioner kroner på engagementet. Bevillingen blev givet af bankens bestyrelse lige før jul 2009.

Desuden valgte banken at overhøre advarsler om, at især schweizerfrancen steg i kurs. Investorerne i Østerfælled Torv bad banken om at tegne en form for kurssikring. Men banken reagerede ikke.

Det fremgår da også af advokatrapporten, at banken var overbevist om, at schweizerfrancen og yenen nok skulle falde igen.

»Der orienteredes om baggrunden for bankens beslutninger, hvor der hos sagkyndige var en forventning om, at JPY og CHF skal falde«, står der i bestyrelsesprotokollen for 19. maj 2010.

Banken skulle dog have lyttet mere til sine kunder og mindre til sine egne valutaeksperter, for valutakurserne fortsatte opad, og da flere af valutalånene efterhånden var blevet nedskrivningsengagementer, skulle banken skrive ned, når valutakursen steg.

Først i slutningen af juni 2011 lukkede banken kundernes valutapositioner.

Valutatabene var indirekte med til at afgøre bankens skæbne, for de gjorde hovedaktionæren, Karsten Ree, så vred, at han udskiftede hele bankens bestyrelse på en ekstraordinær generalforsamling i november. Herefter foretog den nye ledelse de choknedskrivninger, som i februar 2011 førte til konkursen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen