Berlingske Business

Alm. Brand-topchef: Mildt vintervejr og færre storskader

Alm. Brand skruer forventninger op trods nedgang i resultat
Alm. Brand logo på flag udenfor hovedkvateret på Midtermolen i København. Danmarks fjerdestørste forsikringsselskab ser lysere på resten af året efter første kvartal. Foto:

Vejret var med Alm. Brand i første kvartal, hvor en mild vinter uden storme medvirkede til et stærkt resultat i forsikringsforretningen. Også storskaderne lå på et lavt niveau, og samlet klarede forsikringsforretningen sig dermed noget bedre end forudset, fortæller administrerende direktør i Alm. Brand Søren Boe Mortensen.

Forsikringsforretningen kom ud af første kvartal med et forsikringsteknisk resultat på 214 mio. kr. mod 198 mio. kr. i samme periode sidste år.

Negative kursgevinster bevirkede dog, at resultatet før skat faldt til 199 mio. kr. fra 236 mio. kr.

»Ligesom i de foregående par år har vi haft en god vinter i forhold til forsikring. Vejrliget har været klart bedre, end det vi indregner i et normalår. Samtidig har vi også været heldig i forhold til storskaderne«, siger Søren Boe Mortensen til Ritzau Finans.

FORBEDRET DRIFT

Han kunne i perioden se combined ratio, som sætter erstatninger og driftsudgifter i forhold til præmieindtægterne, falde til 83,4 pct. fra 84,4 pct.

Tallet er inklusive de såkaldte afløbsgevinster. Det er penge, som tidligere er sat til side, men hvor erstatningen så viste sig at blive mindre end oprindeligt forudset og derfor føres tilbage som indtjening.

Eksklusive afløbsgevinster var combined ratio 87,9 og dermed lavere end et forventet normalniveau på 91-92.

Også den underliggende combined ratio - der måler på småskaderne - faldt til 82,0 pct. fra 83,1 pct., men lå dog lidt i toppen af Alm. Brands prognose for 2018 om 81-82 pct.

»Den ligger lige i den høje ende af, hvad vi kunne tænke os, selv om den er lavere end sidste år. Det skyldes, at vi ser lidt flere småskader på biler og på rejseforsikringer. Der er både en vinter- og en påskeferie med i tallene, og det kan vi godt mærke«, siger Søren Boe Mortensen.

STIGENDE PRÆMIEINDTÆGTER

Bruttopræmieindtægterne steg med 2 pct. til 1292 mio. kr., og levede dermed op til forventninger. Dog er der lidt spredning mellem væksten på erhvervs- og privatområdet.

»På erhverv var vi helt oppe på 4 pct. vækst, mens vi på privat havde en flad udvikling i præmierne, selv om vi havde lidt flere kunder. Det hænger sammen med, at vi har sat priserne ned på nogle bilforsikringer, hvilket stadig sætter sig i tallene. Men det er det, vi gerne vil, og det vi går efter«, siger Søren Boe Mortensen.

»OPJUSTEREDE FORVENTNINGER«

Alt i alt er første kvartal så meget bedre end ventet, at forventningerne til forsikringsforretningen løftes med 100 mio. kr. til et overskud på 540 mio. kr. Samtidig ændres forventningerne til årets combined ratio til 90 fra tidligere 91-92.

Forventningerne indeholder ikke afløbsresultatet for resten af året.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen