Berlingske Business

Alm. Brand-topchef: Godt vejr og få skader giver stærkt resultat

Søren Boe Mortensen topchef i Almindelig Brand.
Søren Boe Mortensen, administrerende direktør for Alm. Brand, fortæller at selskabet onsdag morgen har kunnet glæde aktionærerne med stor fremgang i indtjeningen, en opjustering og et aktietilbagekøbsprogram på op til 300 mio. kr.. Foto:

Vejrguderne har for alvor været flinke i 2015, hvilket har betydet et ekstraordinært lavt skadeniveau og givet markant fremgang i indtjeningen hos forsikrings- og bankkoncernen Alm. Brand, hvor især indtjeningen fra erhvervskunderne har været tilfredsstillende.

Det fortæller Søren Boe Mortensen, der er administrerende direktør for Alm. Brand, efter at selskabet onsdag morgen har kunnet glæde aktionærerne med stor fremgang i indtjeningen, en opjustering og et aktietilbagekøbsprogram på op til 300 mio. kr.

Det er især stor indtjeningsfremgang hos erhvervskunderne, der springer i øjnene. Den såkaldte combined ratio, der sætter præmieindtægter i forhold til erstatninger, lød på blot 65,6 mod 94,2 i samme periode året før.

- Så gode tal kan man ikke få ved normal forretning, så tingene skal også være heldige. Vi har haft et år og et kvartal, hvor der stort set ikke har været nogen storskader, og det hjælper markant, siger Søren Boe Mortensen til Ritzau Finans.

Alm. Brand

Alm. Brand kommer ud tredje kvartal med et overskud på 230 mio. kr. før skat og eksklusive minoriteter. I tredje kvartal året før hentede koncernen et plus på 69 mio. kr.

Søren Boe Mortensen siger desuden, at selskabet - ud over det gode vejr - har haft nogle afløbsgevinster, fordi det har ændret i sin model for hensættelser på arbejdsskadeforsikringer.

- Desuden ser erhvervsforretningen helt generelt bedre ud end for nogle år siden, hvor vi især på bygningssiden så høje skadesprocenter, hvilket også var relateret til vejrliget på daværende tidspunkt.

- Der har vi været ude og prøve at justere på vores selvrisici og lave vurderinger af vores porteføljer, og det har hjulpet på det her område, siger Søren Boe Mortensen.

Alm. Brand har - som det også har været tilfælde med andre forsikringsselskaber - været ramt af uro på de finansielle markeder sensommeren. Det har betydet et negativt investeringsresultat 40 mio. kr. mod et minus på 25 mio. kr. året før.

09BUSCodan-bred.jpg

Søren Boe Mortensen vurderer dog, at selskabet er kommet relativt helskindet igennem perioden, der har været præget af stor usikkerhed omkring væksten i Kina.

- Vores aktieeksponering er mere begrænset end de fleste på markedet, så på den måde er vi måske ikke helt så hårdt ramt som andre. Men det er klart, at vi er ramt af udviklingen på aktiemarkedet.

- På obligationssiden er vi relativt afdækket på renterisikoen, men er så til gengæld eksponeret på forskellen i renteniveau mellem real- og statsobligationer, og det koster os lidt i kvartalet, siger Søren Boe Mortensen.

Investorerne har også taget pænt imod onsdagens regnskab. Alm. Brand-aktien stiger onsdag middag 6 pct. til 42,20 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen