Berlingske Business
14:41Endnu en hedgefond shorter Pandora

Alm. Brand-topchef: Banken skal levere høje vækstrater de kommende år

h
Arkivfoto: Alm Brands adm. direktør Søren Boe Mortensen. Foto:

Alm. Brand-koncernen kan torsdag glæde sig over et flot regnskab for første kvartal, og en del af fremgangen er også fundet i bankforretningen, der tidligere har været en stor og tung klods om benet på selskabet.

Der har efter mange år med afvikling været overskud i også den del i efterhånden nogle kvartaler nu, og i første kvartal blev overskuddet på 16 mio. kr. mod 14 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

Endnu mere glædeligt for ledelsen i Alm. Brand er det dog, at der også kunne konstateres pæn vækst i kunde- og udlånsmængden i perioden, når man kigger på de fortsættende aktiviteter. Og vækstraterne skal fortsætte i de kommende år, lyder det fra Søren Boe Mortensen, der er administrerende direktør hos Alm. Brand.

- Hvis vi lægger udlån, realkredit og det hele sammen, ligger vi med en vækstrate på 20 pct. over de seneste tre år. Vi har en kadence nu, som er rimelig stabil. Vores forventning for de kommende år er, at vi er i stand til at øge væksten til mere end det, vi ser nu. Vi skal bruge koncernen meget mere på tværs på en mere offensiv, digital og intelligent måde end tidligere, siger direktøren til Ritzau Finans.

a

STADIG LANG TID TIL ENDELIG AFVIKLING

Kigger man på de bankaktiviteter, der fortsat er under afvikling - primært inden for erhvervslån, lån til landbruget og pantebreve - er der dog fortsat et stykke vej til, at Alm. Brand har det endeligt udskilt og kan fokusere udelukkende på de fortsættende aktiviteter.

Afviklingsaktiviteterne gav i første kvartal et underskud på 2 mio. kr., og selv om det er et tåleligt niveau, ser Søren Boe Mortensen frem mod, at de dårlige aktiviteter er skilt ud af Alm. Brand-koncernen.

- Det varer nogle år endnu, før det er helt afviklet, men volumen i det er virkelig blevet reduceret samlet set. Erhvervsdelen er nede på en halv milliard nu, og det går rigtig stærkt. Der er nogle store klumper, som vi venter at få afviklet i løbet af 2017, siger Søren Boe Mortensen.

- Landbrugsporteføljen har en indbygget træghed, fordi der er en meget stor gældsbyrde hos de kunder. De skal have nogle år med god indtjening, før vi kan lykkes med at få dem flyttet til andre pengeinstitutter, fortsætter topchefen.

23.000 ældre er endt som dårlige betalere

VIL IKKE BEHOLDE LANDBRUG I BEDRING

Prognoser fra eksperter peger på, at netop landbruget i 2017 kan se frem mod den bedste indtjening i mange år på grund af blandt andet bedre afregningspriser.

Men selv hvis fremgangen fortsætter i flere år, er det ikke interessant for Alm. Brand at beholde nogle af aktiviteterne i den sektor.

- Det er fint og positivt med et ventet godt resultat i år, men der er meget lang vej hjem, fordi gælden er så høj. Og koncentrationen er meget stor, så vi taler om nogle endda meget store finansieringsbeløb. Det er balancer på helt op til 150 mio. kr. hos nogle af de rigtig store. Med vores størrelse vil det blive alt for få og store engagementer, og det bliver svært at håndtere, når der så er nogle af dem, der vælter, forklarer Søren Boe Mortensen.

Billede

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen