Berlingske Business

Alm. Brand køber Saxo Privatbank for 360 mio. kr.

aaa
Købet øger Alm. Brand Banks forretningsomfang med omkring 50 procent. Foto:

Købet øger Alm. Brand Banks forretningsomfang med omkring 50 procent.

Alm. Brand overtager Saxo Privatbank, som bliver slået sammen med bankaktiviteterne i Alm. Brand-koncernen.

Købsprisen for Saxo Privatbank udgør 360 mio. kr., og købet bliver finansieret med egenkapital fra Alm. Brand-koncernen, skriver selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Som følge af overtagelsen af Saxo Privatbank, der kommer med 17.500 kunder, forøger Alm. Brand Bank sit forretningsomfang med 50 pct. I forvejen har Alm. Brand Bank omkring 50.000 kunder på landsplan.

»Efter sammenlægningen vil Alm. Brand Bank være vokset betydeligt, hvilket giver mulighed for at opnå en række synergier både i banken og på tværs af koncernens forretningsområder og stabe. Det vil medføre en markant forbedring af indtjeningen i banken,« siger Søren Boe Mortensen, administrerende direktør i Alm. Brand, i meddelelsen.

Alm. Brand Bank venter et betydeligt forbedret resultat, når integrationen af Saxo Privatbank er gennemført.

Onsdag - Alm. Brand

Først er der forventning om implementeringsomkostninger i niveauet 200 mio. kr., som primært har at gøre med overgangen til fælles datacentral inklusive systemudvikling.

Herefter ventes der årlige synergigevinster på 75 mio. kr. fra 2019.

»Derudover forventes på sigt synergier i form af mersalg på tværs af koncernens øvrige forretningsområder - forsikring og pension,« skriver Alm. Brand i meddelelsen.

De nye kunderelationer, som Alm. Brand får tilført i forbindelse med handlen, vurderes at have en værdi på mellem 150 og 200 mio. kr. Værdien af disse kunderelationer vil ifølge Alm. Brand blive aktiveret og nedskrevet over en årrække.

Overtagelsen ventes gennemført 1. april og er betinget af Finanstilsynets og Konkurrence- og forbrugerstyrelsens godkendelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen