Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Alka-topchef skal gøre en digital forskel for Trygs kunder

Morten og Henrik
Alkas direktør Henrik Grønborg (TV) og Trygs direktør Morten Hübbe på pressemødet mandag 4. december 2017, hvor forsikringsselskabet Tryg offentliggjorde, at de køber den mindre rival Alka for 8,2 mia. kroner. Foto:

Tryg rokerer rundt i ledelsen, og det er især de danske privatkunder, der kan forvente at mærke en forskel.

Tryg vil gerne håndtere flere skader online. Forsikringsselskabet vil også gerne sælge flere forsikringsprodukter online. Begge ting er i udgangspunktet lettere for kunden. Og billigere for selskabet.

Her kan Henrik Grønborg komme til at spille en nøglerolle. Tryg har nemlig fundet en plads til topchefen for det milliardstore opkøb Alka, som man annoncerede i december. Han skal til sommer, når opkøbet ventes godkendt af myndighederne, være ny chef for hele privatkundeforretningen, som også omfatter Alka, der fortsætter som selvstændigt brand.

»Vi kan se, at Henrik Grønborg har gjort et fantastisk job i Alka med både vækst, kundetilfredshed og bundlinje. Vi er sikre på, at han kan gøre en endnu større forskel i hele Trygs danske privatforretning,« siger Tryg-topchef Morten Hübbe.

Hübbe

Separate strategier

Alka har ifølge Sydbank-analytiker Mikkel Emil Jensen meget mere simple produkter og billige løsninger end Tryg. Og Henrik Grønborg har takket være de meget simple produkter været med til at sikre en høj kundetilfredshed hos Alka.

»Men han har derudover også været meget god til at håndtere kunderne og især digitaliseringen. Alka har haft stor succes med online skadeshåndtering og med at sælge forsikringer online. Det vil Tryg meget gerne have spredt ud til resten af organisationen. Der kan Henrik Grønborg sikkert gøre en forskel,« siger analytikeren.

1

Trygs kunder skal dog ikke gøre sig nogen forhåbninger om, at de billigere og mere simple produkter finder vej til dem.

»Tryg er meget bevidst om, at man vil holde den strategi meget adskilt fra Trygs produkter,« siger Mikkel Emil Jensen.

Produktfokus videre ud

Henrik Grønborg overtager ansvaret for de danske privatkunder fra Johan Brammer, som i stedet bliver forfremmet til at blive en del af koncernledelse som kommerciel koncerndirektør.

»Privat Danmark er gået forrest på både kundeudvikling, vækst og resultater. Johan har bidraget med pakketering af produkter på en måde, som kunderne forstår. Det har øget salget med 20 procent. Nye digitale løsninger, nye adfærdsbaserede forsikringsløsninger og nye forebyggelsesprodukter. Det er idéer af den karakter, vi gerne vil tage med videre ud i andre forretningsområder, og det skal Johan sikre,« siger Morten Hübbe.

Mandag - Tryg/Morten Hübbe

Johan Brammer forlader et forretningsområde, der ifølge Mikkel Emil Jensen blot vil få mere medvind i år takket være bonusordningen, der både i 2016 og 2017 betød, at Trygs kunder fik otte procent af deres forsikringspræmie retur.

I takt med at de danske kunder bliver endnu mere bevidste om ordningen, vil man ifølge analytikeren nok også se, at kundetilfredsheden og fastholdelsesprocenten vil blive holdt oppe.

Tryg/CEO

»Men gode, innovative produkter har også spillet en rolle. Hvis han kan tage det med over i de andre forretningsområder og samtidig fokusere på mere digitalisering og automatisering her, så kan det da være en fordel.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen