Berlingske Business

Afviklingsselskab får bankaktier for kvart milliard

Afviklingsselskab får bankaktier for kvart milliard - 1
Afviklingsselskabets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen Foto:

Den danske stat har fået aktier i danske banker og sparekasser for rundt regnet en kvart mia. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet, efter at bankerne har skullet betale første rate af den garantiprovision, der er prisen for at være med i bankpakke 1.

Bankerne betaler i overvejende grad kontant, men 10 pct. af den første betaling på i alt 2,5 mia. kr. er blevet betalt med egne aktier, garantbeviser eller andre egenkapitalinstrumenter. Bankerne, der har tilsluttet sig garantien, skal betale 625 mio. kr. om måneden i garantiprovision og første betaling var i sidste uge, hvor der blev afregnet for perioden oktober-januar. Den samlede pris løb op i 2,5 mia. kr., og 90 pct. bliver betalt kontant, mens de sidste 10 pct. altså betales med egne aktier eller andre egenkapitalinstrumenter.

Afviklingsselskabets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, vil ikke afsløre, hvilke banker, der har betalt med egne aktier, garantbeviser eller andelsbeviser.

- Nogle af bankerne vurderer, at det kan være intern viden, og derfor vil vi ikke offentliggøre det. Men vi vil tage stilling til, om det skal offentliggøres, når vi skal aflægge vores årsregnskab, siger Henrik Bjerre-Nielsen til RB-Børsen.

Afviklingsselskabet aflægger årsregnskab inden for den nærmeste fremtid. Men det er allerede sluppet ud, at der venter en ekstraregning til de danske banker. Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, har afsløret, at Afviklingsselskabet har et underskud på 1,025 mia. kr.

- Vi ved allerede nu, at de 15 mia. kr. ikke forslår, og vi har nu en regning på 16,025 mia. kr., og den bliver også større, sagde Jørgen Horwitz i sidste uge til nyhedsbureauet Reuters.

Det Private Beredskab, der er finansieret af Finansrådets medlemmer, skal betale de første 35 mia. kr. i tab før statens garanti for alle indskud og seniorgæld i danske pengeinstitutter træder i kraft. Det har hele tiden været meningen, at bankerne skulle betale i alt 15 mia. kr. i ren garantiprovision, det vil sige en slags forsikringspræmie, som de ikke ville se igen, hvis beløbet ikke blev brugt, hvad det altså så tilsyneladende også bliver.

Skælskør Bank har som den eneste bank offentliggjort, at den har valgt at betale sin andel af garantiprovisionen til Det Private Beredskab for de første seks måneder i form af aktier.

- Udgiften slipper vi ikke for, men ved, at vi bruger vores egne aktier, som allerede er fradraget i egenkapitalen, forbedrer vi vores egenkapital samtidig med, at vi betaler vores penge til beredskabet, forklarer Carsten Roth, administrerende direktør for Skælskør Bank om baggrunden for, at banken vil betale med egne aktier.

Han peger på, at hvis betalingen sker med kontanter, opnår man ikke den konsolidering af egenkapitalen, som betalingen med egne aktier giver. Det skyldes, at værdien af egne aktier på købstidspunktet straks afskrives over egenkapitalen. Når de efterfølgende bruges som betaling, skal den værdi, de udgør, ligeledes opskrives over egenkapitalen. Det vil sige, at banken forbedrer sin egenkapital med 7 mio. kr., som er betalingen for de første seks måneder. Det forbedrer samtidig bankens solvens.

Derfor har Skælskør Bank tænkt sig at betale samtlige de i alt omkring 24 mio. kr., som det koster at være med i garantiordningen, i form af egne aktier.

- Lige så længe vi har egenbeholdning, og hvis vi ikke har egenbeholdning længere, har vi tænkt os at købe op i markedet og betale med, for så er det ligegyldigt, om vi bruger kontanter eller egne aktier. Men så er der måske lige pludselig en interesse for nogen ellers små aktier, fastslår Carsten Roth.

Djurslands Bank har i det seneste kvartal mindsket sin beholdning af egne aktier med 14 pct. eller 21.515 stk. til 131.910 stk., svarende til en ejerandel på 4,9 pct. Men banken vil ikke fortælle, om det skyldes, at den har betalt sin regning til Afviklingsselskabet med egne aktier.

Møns Bank oplyser, at den har planer om at betale en del af garantiprovisionen med egne aktier, men hvor stor en del har banken endnu ikke taget stilling til. I første rate har Møns Bank ikke betalt med egne aktier.

Hos Afviklingsselskabet, som får tilført midlerne, er der endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med de aktier, selskabet nu ejer. Henrik Bjerre-Nielsen oplyser, at Afviklingsselskabet endnu ikke har solgt nogle af de aktier, der er kommet ind som betaling. Det vil være en forretningsmæssig betragtning, der afgør, om selskabet beholder aktierne eller sælger dem videre.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen