Berlingske Business

Advokater: Roskilde-optioner er i orden

Roskilde Banks optionsprogram til Niels Valentin Hansen og den øvrige ledelse er ikke umiddelbart kritisabelt, men det er lån til skattebetalinger for optionerne, vurderer advokatundersøgelsen.

Inden sammenbruddet i Roskilde Bank i sommeren 2008 var banken primært i mediernes fokus på grund af et optionsprogram, der blev indført for ledelsen i 2003, som med Roskilde Bank-aktiernes dramatiske himmelflugt blev usædvanligt værdifuldt for Niels Valentin Hansen og den øvrige ledelse.

Men ifølge den advokatundersøgelse, som den nye bestyrelse har fået udarbejdet, er der ikke umiddelbart grund til at kritisere optionsprogrammet. I hvert fald har advokaterne ikke fundet dokumenter, som viser at tildelingen og udnyttelsen af optionerne var uforsvarlig. Dermed bliver den tidligere bestyrelse frikendt på et af få punkter.

Valentins gyldne optionsordning
I 2003 vedtog den daværende bestyrelse i Roskilde Bank et optionsprogram for ledelsen. På det tidspunkt var optionsprogrammer, som gav ledelse og medarbejdere en andel i en aktiekursstigning, uhyre populært blandt danske banker.

Roskilde skilte sig dog ud ved, at der var tale om et usædvanligt stort optionsprogram på 50.000 aktier svarende til fem pct. af selskabets aktiekapital, hvoraf optioner på 20.000 aktier, eller to pct. af aktiekapitalen, gik til adm. direktør Niels Valentin Hansen, mens daværende vicedirektør Arne Wilhelmsen og underdirektørerne Klaus Bjerregaard og Stig Bo Jensen hver fik option på 10.000 aktier.

Optionsprogrammet gav ledelsen ret til mellem 1. marts 2008 og 1. marts 2009 at købe aktier til kurs 840 plus 5 pct. årligt, minus udbytter.

Roskilde Banks kurshimmelflugt
Siden lavede banken et aktiesplit som betød, at udnyttelseskursen faldt til 84 kr. pr. aktie. Det blev en gylden forretning for ledelsen. I marts 2006 var aktiekursen steget til 629 kr., og i april 2007 toppede den i kurs 655.

Med andre ord kunne Niels Valentin på det tidspunkt i teorien købe Roskilde-aktier for godt 20 mio. kr. og sælge dem videre for 131 mio. kr., mens beløbet for de øvrige var halvdelen.

Optionerne kunne dog ikke udnyttes da aktiekursen toppede, men 14. april 2008 udnyttede Niels Valentin sin option og købte 256.676 aktier for i alt 32,7 mio. kr. Antallet af aktier var steget på grund af en kapitaludvidelse. På det tidspunkt havde aktierne en værdi på 59,8 mio. kr. 24. april udnyttede også Arne Wilhelmsen og Stig Bo Jensen deres option, hvilket på det tidspunkt gav dem en gevinst på 12,4 mio. kr. hver.

Banken skulle finansiere
Arne Wilhelmsen og Stig Bo Jensen havde imidlertid ikke de 15,7 mio. kr., som de hver skulle betale for at købe aktierne til favørkurs, og de lånte derfor pengene af banken, der også var venlig nok til at tilbagekøbe en del af deres aktier allerede den 20. og 21. maj.

Ifølge advokatundersøgelsen blev beslutningen om at låne Arne Wilhelmsen 16 mio. kr. ikke indført i bestyrelsens protokol, hvilket ellers er et lovkrav, da han på det tidspunkt var medlem af direktionen.

Den tredje optionsmodtager, Klaus Bjerregaard, var blevet pensioneret fra banken i 2005, og havde udnyttet sin option og i den forbindelse fået bevilget et overtræk på 12 mio. kr. af Niels Valentin.

Ledelse vil have skattehjælp fra banken
I begyndelsen af 2008 fortalte Arne Wilhelmsen bestyrelsen, at Klaus Bjerregaard havde fået et skattekrav på 34 mio. kr. i forbindelsen med udnyttelsen af optionsprogrammet. Det var et problem for ham, for han havde stadig de fleste af aktierne, der nu kun var 22 mio. kr. værd.

Derfor havde han fået et lån på 34 mio. kr.

Niels Valentin havde også et problem med skattevæsnet, så han henvendte sig 28. august 2008 til bestyrelsesformand Peter Müller, og bad om at banken ville gå med til at godkende brugen af en langt mere lempelig regel i ligningsloven, så Valentin kunne undgå et voldsomt skattesmæk.

Det sagde Peter Müller ja til, selv om henvendelsen skete på et tidspunkt, hvor banken allerede var kollapset. Men allerede samme dag afviste bestyrelsen at gå ind på Valentins forslag, og det har den nye bestyrelse også blankt nægtet.

Kun kritik for skattelån
Ifølge advokaterne kan det kun kritiseres, at Roskilde Bank gav et lån på 34 mio. kr. til Klaus Bjerregaard, selv om det var åbenlyst at hans Roskilde-aktier på det tidspunkt var 22 mio. kr. værd, og der derfor ikke var tilstrækkelig sikkerhed for lånet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen