Berlingske Business

Sælger mink for 30.000 kr. i sekundet

pix-pels
Den kinesiske pelssult er i høj grad med til at presse prisen op på Kopenhagen Furs auktion. Arkivfoto: Kristian Juul Pedersen

Kineserne vil have pelspuder, pelsstole og pelsjakker. Der er så stor rift efter minkskind til Kopenhagen Furs auktion i dag, at både pris om omsætning ryger gennem loftet.

Den danske pelsbranche jubler. Køberne står nærmest i kø på femte- og sidstedagen af Kopenhagen Furs pelsauktion mandag, og det presser priserne op. Omsætningen er 30.000 kroner i sekundet.

Den samlede omsætning for hele auktionen ventes at lande på omtrent to milliarder kroner, og gennemsnitsprisen kan meget vel nå over 400 kroner pr. skind. Begge dele vil være en rekord.

Det er da også med til at få det store smil frem på læberne af Copenhagen Furs administrerende direktør Torben Nielsen.

”Det er aldrig gået bedre i pelsbranchen end nu. Vi er totalt glade. Den store indsats, vi har lagt i Kina, har båret frugt. De har i høj grad fået appetit på luksus,” siger han til Berlingske.

Det er hovedsageligt Kina, der køber minkskind. En stor del af det kinesiske opkøb går til eksport, men de kinesiske forbrugeres appetit på minkpels betyder efterhånden også uroligt meget, fortæller Torben Nielsen.

pix-Kopenhagen Fur

Hvis man tror, at det hele bliver syet om til gammeldags pelskåber, tager man fejl. I dag vil kunderne have noget mere.

”Det tunge pelsværk sælger ikke så meget mere. Nu er der blandt andet stor efterspørgsel efter små pelsjakker, som ikke har en så kort sæson. Men det drejer sig også om andre produkter. Sko, tasker, puder og møbler,” siger han.

I begyndelsen af 90erne iværksatte de danske pelsavlere et projekt, der skulle gøre de kinesiske producenter interesserede i dansk mink. Det projekt mener Torben Nielsen i den grad er lykkedes.

Derudover er de russiske opkøbere også kommet i omdrejninger, og det hjælper også på salget og prisen.

INFOSHOP: Brancheanalyse: Tjek økonomien hos 40 danske pelsdyravlere her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen