Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Modeuge ramt af nedgang

Modeuge ramt af nedgang - 1
år ser antallet af de udenlandske indkøbere der kommer til dansk modeuge ud til at falde. Det vurderer CPH Vision og Gallery, der står for messerne under modeugen sammen med CIFF i Bella Centret. Foto:

Krisen og et stort antal lukkede butikker i nærmarkedet Sverige giver færre besøgende til modeugen. Til gengæld er der en stigning i antal af modeshows.

I begyndelsen af august bliver København traditionen tro fyldt op med besøgende til modeugen, der lægger penge både hos de danske modedesignere og byens restauranter og hoteller.

I år ser antallet af de udenlandske indkøbere dog ud til at falde. Det vurderer CPH Vision og Gallery, der står for messerne under modeugen sammen med CIFF i Bella Centret.

”Vi forventer et lille fald i besøgende grundet de mange lukkede butikker i Sverige, som er vores næststørste marked. Historisk set bliver København besøgt af ca. 50.000 i løbet af modeugen. Vi forventer cirka 3-5 procent færre besøgende i byen,” siger Peter Fenger Selchau, direktør for CPH Vision.

Krævende indkøbere
Messen i Øksnehallen har haft udsolgt siden midten af april med 326 stande. Det samme gælder for Gallery i Forum, hvor direktør Christian Gregersen også regner med et fald på 5-10 procent af besøgende indkøbere.

Begge steder har man oplevet udskiftninger på messen, fordi selskaber er gået konkurs.

”Vi kan mærke, at modehusene er meget mere pressede på deres likviditet end tidligere, så vi har haft mange forespørgsler på, om vi kan være lidt mere fleksible på betalingsfristerne. Det går hårdere for dem end tidligere. Nogle vil gerne på messe for at få et godt salg, men hvis de ikke får det, så kan man godt forestille sig, at flere må lade livet,” siger Peter Fenger Selchau.

I februar måned oplevede modeugen også et fald i antal besøgende med ni procent målt i forhold til forrige år. Grunden til at tendensen fortsætter er ifølge Christian Gregersen fordi, at butikkerne ligesom designerne mangler likviditet.

”Alle butikker har haft et hårdt år, og indkøberne er blevet konservative. De er forsigtige med at købe tøj med langt varsel, fordi de stadig ligger inde med et lager. Derfor kommer vi ikke til at se store indkøb. Risikoen kommer til at ligge hos designerne i stedet for butikkerne, og indkøberne vil kræve det,” siger Christian Gregersen.

Tab på entré
Krisen har været hård for modebranchen, der kæmper med likviditet og nedadgående salgskurver.

Hos CPH Vision mærker man også, at markedet har ændret sig.

”Der er ikke længere råd til at tage på messe og være der kun for imagets skyld. De firmaer, der tidligere har brugt messerne til det formål, går ikke længere på messe. Det handler om salg og skrive ordrer, ellers er det dyrt at bruge alle de penge,” siger Peter Fenger Selchau.

Selvom der vil være et fald i antal besøgende, er det stadig de rigtige indkøbere, der kommer til København i begyndelsen af august.

”De rigtige butikker kommer, men de tager ikke deres assistenter med. Tidligere kom der måske ti mennesker fra én indkøbskæde i Tyskland, mens der i dag måske kun kommer fem. Kvaliteten kommer, men rent kvantitativt er der sket noget, og vi kommer til at tabe lidt på entrébilletterne,” siger han.

Flere modeshows
Hos Copenhagen Fashion Week, der arrangerer modeugen, er man positiv. I vinters var der et fald i antal af modeshows, men nu ser udviklingen ud til at gå i den rigtige retning med 40 shows, hvor af seks er internationale navne som Hugo Boss.

”Vi er super positive. Der er kommet et par ekstra navne på den udenlandske front, så på den måde kan vi ikke mærke krisen. Vi oplever til gengæld, at det er mere fordelagtigt for de svenske navne at komme hertil og samle deres aktiviteter, fordi svenskerne er blevet ramt så hårdt af krisen,” siger manager Anne Christine Persson Copenhagen Fashion Week, der i modsætning til messefolkene håber på en lille stigning af besøgende til modeugen.

”Vi kommer ikke til at opleve et boom. Da branchen havde det allerbedst hev alle butikker deres assistenter med, men det bliver skåret fra i svære tider. Det er også derfor, at vi har oplevet et fald. Men der en positiv vibe og mere optimisme i branchen end for seks måneder siden, så jeg tror, at der vil være en lille stigning,” siger hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen