Berlingske Business

Modebranchen lunt klædt på i 2010

Modebranchen lunt klædt på i 2010 - 1
Foto:

På trods af en nedgang i både eksport og omsætning i år på ti procent, forventer de danske modevirksomheder, at krisen er ovre i 2010. På indkøbersiden maner man dog til forsigtighed.

Det ser ikke godt ud i den danske modebranche. Indkøberne på denne uges modemesse har allerede annonceret, at de vil købe mindre ind hos færre modedesignere, når København i denne uge bliver løbet over ende af høje stiletter på catwalken.

Samtidig viser en ny konjunkturanalyse fra brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, at der vil komme en nedgang på både omsætning og eksport i 2009 på ti procent i modebranchen. Et tal, der i kroner og ører svarer til et tab på 2,2 mia. kroner i en branche, der sidste år omsatte for 23,6 mia. kroner.

Men optimismen lever i bedste velgående hos de danske designere. Ifølge undersøgelsen forventer to tredjedele af branchens virksomheder en fremgang i første halvdel af 2010.

»Nedgangen skyldes forbrugerne, der køber mindre tøj. Samtidig kan mange butikker ikke betale deres regninger, og så får man ikke pengene for varerne. Men allerede nu melder mange modevirksomheder tilbage om, at ordretilgangen er holdt op med at falde. Og det giver dem positive forventninger for næste år. Det værste bliver overstået i år,« siger eksportchef Michael Hillmose fra Dansk Mode & Textil.

Tyskland og Holland er begge nærmarkeder i fremgang, mens Sverige og England står for en tilbagegang. De internationale ambitioner er mange steder blevet sat på hold, for Kina, Rusland og USA kræver et overskud, som mange små designvirksomheder ikke har. Men Michael Hillmose ser til gengæld store muligheder for konsolidering i markedet, hvor opkøb bliver mere hyppige.

Mulighed for opkøb
»Det er netop i krisetider, at sådanne ting kan ske. Designvirksomhederne har i gode tider mulighed for at klare sig og bliver i dårlige tider tvunget til at være imødekommende. Vi har de store virksomheder, som på trods af krisen stadig har penge at købe for. Man kan sagtens forestille, at der kommer flere opkøb i stil med Bruuns Bazaars opkøb af Baum und Pferdgarten,« siger han.

På indkøbersiden hos butikkerne brancheorganisa­tion Dansk Detail har direktør Jens Birkeholm mere forsig­tige udsigter for fremtiden.

»Jeg tror, at vi skal længere hen end 2010. Vi skal igennem den første tredjedel af året, før vi kan sige noget reelt set ud fra forbrugernes synspunkt. De skal opleve, at de har flere penge. Selvom ordrebøgerne bliver fyldt hos virksomhederne, er det ikke sikkert, at pengene kommer hjem. Der er bund under markedet nu, men jeg tør ikke sige, at det slutter i 2010. Det er udtryk for et stort håb hos modevirksomhederne, når man har de forventninger,« siger han.

Med en lav rente og en positiv lønudvikling burde forbrugerne være villige til at spendere penge på tøj, men det store usikkerhedsmoment er og bliver arbejdsløsheden.

»Alt burde trække i retning af, at forbrugerne vil spendere flere penge. Men den store joker er, at flere og flere bliver ramt af arbejdsløshed. Så der er stadig en stor usikkerhed hos forbrugerne,« siger Jens Birkeholm.

Erik Hansen-Hansen er forskningsadjunkt på Danmarks Designskole, og ligesom Michael Hillmose mener han, at de mindre virksomheder bør sætte de interna­tionale planer på hold og holde sig til nærmarkederne, hvis de vil overleve. Dermed kan eksporten risikere at gå ind i et fortsat fald.

»I udlandet er vi hele tiden oppe imod et stærkt konsolideret globalt luksus modemarked, der virkelig sidder markant. De er svære at gå op imod. Vinderne på det danske marked bliver dem, der ikke har satset for meget på udlandet. Det kan også være dem, der er ganske små og er i stand til at overleve på næsten ingenting,« siger Erik Hansen-Hansen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen