Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Banker: Pakken virker

Banker: Pakken virker - 1

Den nye bankpakke får effekt fra dag ét, vurderer bankerne, men kritikerne tvivler. Uanset effekten vil den ifølge Finanstilsynet redde liv, og de enkelte banker tager imod den med kyshånd.

Virksomhederne møder allerede meget mere velvillige banker. Alene løftet om, at der er statspenge på vej, rækker til, at kassen med penge til udlån atter er låst op. Det konstaterer bankernes brancheorganisationer, Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter. De har dog begge en klar interesse i at sende et signal om, at bankerne ikke får pengene forgæves, og at pakken virker efter hensigten.

Samtidig oplyser en række af landets største banker, at de seriøst overvejer at benytte sig af mulighederne i den nye bankpakke, og Finanstilsynet fortæller, at den kommer til at redde bankliv.

»Pakken virker fra 19. januar. Nu ved vi, at der er et politisk forlig, så den finansielle sektor kan få den kapital, den skal bruge. Uvisheden er væk, og vi er ikke mere nødt til at slå bremserne i,« siger direktør i Finansrådet, Jørgen Horwitz.

Sikkerhed
Samme melding kommer fra de små bankers brancheorganisation, Lokale Pengeinstitutter.

»Institutterne behøver ikke at vente med at låne ud, til de har fået pengene. De kender deres økonomiske situation og kan med stor sikkerhed beregne, hvad de kan få, så de kan allerede nu tage højde for deres fremtidige kapitalforhold,« siger direktør i Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup.

Det er dog ikke alle, som er lige overbeviste om, at pakken kommer til at virke efter hensigten:

»Pakken er et godt signal at sende i en tid, hvor vi er på vej mod recession, men der er intet i den, som indikerer, at de mange penge kommer videre ud i samfundet. Jeg tvivler faktisk på det, for fornuftige bankdirektører vil fortsætte med at nedbringe risikoen frem for at låne penge ud med risiko for tab,« siger Henrik Axelsen, der er partner hos revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers.

Berlingske Business har spurgt nogle af landets største banker, om de vil benytte sig af pakken, og næsten alle hælder til et ja, men har endnu ikke bestemt sig endeligt.

Selv om bankerne hele tiden har holdt fast i, at den nye pakke ikke skal redde deres liv, så er der ingen tvivl om, at det kommer den til i nogle tilfælde. Et krav for at få adgang til statsmidlerne er, at banken straks bruger nogle af dem til at fylde sin kernekapital op til mindst 12 pct. og blive meget solid.

»Det er klart, at med en sådan polstring må vi vurdere, at risikoen for, at et institut kommer i problemer, er mindsket en del,« siger Ulrik Nødgaard, øverste chef i Finanstilsynet.

Ellers tak
Blandt de banker, som Berlingske Business har spurgt, er der kun en enkelt, Arbejdernes Landsbank, der afviser at tage mod statslånet. Alle andre oplyser, at det kan blive aktuelt.

»Vi kan kun sige, at vi er positive over for pakken, der er et godt stykke politisk håndværk – om end det er lidt dyrt,« siger pressechef i Danske Bank, Jonas Torp, og tilføjer, at det vil fremgå af årsregnskabet 5. februar, om bestyrelsen har besluttet at deltage i den eller ej.

Nordea gav allerede søndag udtryk for, at de overvejer at benytte sig af pakken, men at det også vil afhænge af indholdet af pakkerne i de øvrige nordiske lande. Hos Jyske Bank siger administrerende direktør, Anders Dam:

»Det ved vi ikke endnu. Vi nærlæser den, men vi synes, det er godt oplæg.«

Alm. Brand Bank, der har været nævnt blandt de problemfyldte banker, stiller »sig positivt over for muligheden«, mens Nykredit og Spar Nord Bank er gået i tænkeboks.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen