Berlingske Business

Arrangører: Modeugen bliver som den plejer

Rygter om, at den forestående modeuge kun bliver en skygge af sig selv, florerer i branchen, men arrangørerne afviser.

Jungletrommerne spiller heftigt i modebranchen, og melodien lyder, at den forestående modeuge bliver en afpillet udgave af sig selv. Siden fire store danske modevirksomheder, Day, Baum und Pfergarten, Bitte Kai samt Won Hundred i sidste uge meddelte, at de ikke holder shows under Copenhagen Fashion Week har rygterne om en modeuge på deroute taget til i styrke.

Men fra arrangørernes side afviser man pure, at finanskrisen kommer til at kunne mærkes, når spotlyset er tændt og modebranchen samles for at se, hvad der er nyt.

Foruden en lang række modeshows består Copenhagen Fashion Week af tre messer; CIFF, Gallery og CPH Vision. Messerne har til huse i henholdsvis Bella Center, Forum og Øksnehallen, hvor modehusene udstiller deres kollektioner, og det er reelt her, virksomheder og indkøbere fra ind- og udland mødes og foretager de handler, der skal sikre modehusene det kommende halve år.

Modeuge ikke i krise
Fra alle tre messer lyder den klare melding, at modeugen ikke er i krise. Peter Sabroe, udstillingschef for både CIFF-messen i Bella Center og Gallery-messen i Forum, melder således om fuldt hus, om end afbudsbølgen også har bredt sig til udstillerne.

”Jeg vil sige det på den måde, at København rent udstillermæssigt ikke kan blive større. Men det er da rigtigt, at der er nogle af de tidligere udstillere, har meldt fra eller valgt at drosle ned på deres areal, som vi så har tilbudt til andre.”

Heller ikke CPH Vision, der har til huse i Øksnehallen har mærket mindre opmærksomhed omkring den forestående modeuge. Tværtimod, siger Jan Busch Carlsen, direktør for CPH Vision.

”Pt. mærker vi ingen tilbagegang, og faktisk har vi stadig udstillere på venteliste.” Også brancheforeningen Danish Fashion Institute forventer en modeuge i pomp og pragt.

Forventer strålende modeuge
”Det ser ikke skidt ud for modeugen, tværtimod forventer vi en stor og flot og strålende modeuge,” siger direktør Eva Kruse, der dog medgiver at begivenheden på visse områder bliver mærket af tilbagegang.

”Det er selvfølgelig meget sandsynligt at krisen vil kunne mærkes i form af færre indkøbere og en lavere omsætning, men fusen er ikke gået af modeugen, og der er stadig masser af kampgejst i branchen.”

Ved den sidste modeuge i august 2008 besøgte 57.000 branche- og pressefolk Copenhagen Fashion Week. Tallet har været konstant stigende, og derfor forventer Copenhagen Fashion Institute et endnu højere besøgtal i år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen