Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

VVS-branchen har brug for lærlinge-hjælp

VVS-branchen er i en rivende udvikling på grund at den teknologiske udvikling. Men branchen mangler lærlinge - og det

kan betyde, at mange velkonsoliderede virksomheder ikke kan blive generationsskiftet.


Den altafgørende akilleshæl

er, at man i dag skal have en 2-årig autorisation for at blive selv-stændig i VVS-branchen. Og det er ikke så fristende

for mange, fordi det foregår på SU. Men branchen har også generelt svært ved at skaffe lærlinge - og

derfor forværres situationen yderligere.


- Der er en lang række virksomheder, der står overfor at skulle generationsskiftes.

Men vi har ikke tilstrækkeligt mange med den nødvendige autorisation. Derfor arbejder vi på at skubbe til politikerne, fordi

man ikke har tænkt på konsekvensen for erhvervslivet, når man lavede reglerne om den nye autorisation. Det kan landet

ikke være tjent med. Det er spild af samfundsressourcer, siger informationschef i DS Håndværk & Industri Poul

Bavngaard, der mener, at mange VVS-virksomheder derfor må lukke.



Positiv optimisme

Derfor har DS sammen med Håndværksrådet

foreslået, at autorisationen skal halveres til ét år. Det vil stadig være det dobbelt af det halve år

det tog tidligere. Ideen er så, at de fag, der ikke direkte har noget med autorisationen at gøre skal tages ud. Så

kan det sidste år tages senere. Her undervises primært i det at drive virksomhed.


- Enten tager det to år på

fuld tid eller fire år på deltid, hvis man vil have en autorisation. For man kan ikke byde et levende mennesker, der er gået

ud at skole at skulle leve på SU så længe, konkluderer Poul Bavngaard.


En ny undersøgelse viser ellers,

at VVS-installatørerne tror på, at VVS-branchen er i vækst - og at deres egne virksomheder også vil udvikle sig

i de kommende år.


Og administrerende direktør for TEKNIQ Niels Jørgen Hansen pointerer også, at VVS-faget

ikke er et fag, der har spillet fallit. Men på grund af væksten og den tekniske udvikling er der brug for flere lærlinge.


-

Desværre er uddannelsesaftalerne faldende - og det skal vi have rettet op på.


- Der er flere steder, at virksomhederne

burde tage flere lærlinge. F.eks i København, siger Niels Jørgen Hansen.



En større indsats

TEKNIQ

er i gang med en større indsats for at skaffe flere unge til faget. Skolekontakten skal forbedres med besøg på

skolen, virksomhedsbesøg, orientering af vejledere.


Sideløbende har DS sammen med Dansk Metal i godt et år

kørt en kampagne for at gøre de unge opmærksomme på mulighederne i branchen.


- Vi skal dels fortælle,

at eleverne ikke står hele dagen ved en beskidt maskine, for i dag er meget computerstyret - og så skal vi plukke alle dem,

der f.eks gerne vil være automekanikere. Vi skal vise, at der er lærepladser og hamrende gode jobmuligheder bagefter,

siger Poul Bavngaard.


For 3-4 år siden, så kunne eleverne ikke komme i lære. I dag mangler virksomhederne de

unge.


Faktisk manglede der sidste år alene 20 procent i forhold til det årlige indtag på 700, som er målet.



Forsinkelseseffekt

Men

økonom i Håndværksrådet Bo Sandberg mener også, at der er tale om en vis forsinkelseseffekt.


-

Der går lidt tid inden man får tiltrukket de unge. Vi skal lige vente og se. Det skal lige rodfælde sig, at det

går godt i VVS-branchen - så vil det smitte af på uddannelsessystemet, så man kan tiltrække flere lærlinge, lyder

spådommen.


Og den er Poul Bavngaard fra DS Håndværk & Industri helt enig i.


- Det giver en flaskehals

i branchen, når uddannelsen pludselig er forlænget til 4 år. Og når så der er optimisme i branchen mangler

de unge.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen