Berlingske Business
07:52Novos fremtidshåb båret i guldstol frem mod markedet - aktionærer gør klar til fest

Virksomhedsnyt<br>

FLS får iransk ordre

F.L.Smidth har fået en ordre på bygning af en cementfabrik i Iran. Ordren har

en værdi på 23 mio. euro (170 mio. kr.), meddeler FLS Industries.



Den nye cementfabrik får en kapacitet på

3300 tons cementklinker pr. døgn og skal opføres ved byen Firouzkuh 125 km øst for hovedstaden Teheran.



Udstyret

leveres af F.L. Smidth i løbet af de næste 15 måneder. Fabrikken ventes at kunne sættes i drift i efteråret

2006.



Ordren ændrer derfor ikke forventningerne til FLS Industries'' resultat for 2003. Kontrakten omfatter levering af

et komplet ovnsystem bestående af en forvarmer, ovn og køler, klinkertransportanlæg og en cementmølle med

Maag gearkasse samt et komplet kontrolsystem fra F.L.Smidth Automation, to elektrofiltre fra F.L.Smidth Airtech og en hammerknuser,

rundlager og råmelssiloer fra F.L.Smidth Materials Handling.



Hertil kommer overvågning af montagen, oplyser FLS.

Ordren er givet til FLS af det privatejede selskab, Faraz Firouzkuh Cement Company (FFCC), der er nyetableret på det iranske

cementmarked med både iranske og europæiske ejere. F.L.Smidth fik 3. juli en ordre fra et andet iransk selskab til en værdi

af 70 mio. euro eller godt en 0,5 mia. kr.



RB-Børsen

Færgerute standser betaling

Selskabet Langeland-Kiel,

der driver færgeruten mellem Bagenkop på Sydlangeland og Kiel i Tysland, har standset betalingerne, men driften fortsætter

ifølge TV 2 Fyn indtil den 30. november.



Men allerede 1. september blev 10 ansatte sagt op på grund af et svigtende salg.

Ruten genåbnede efter flere års pause i påsken, men allerede før sommerferien stod det klart, at få

fynboer benyttede ruten, mens salget af billetter i Tyskland var som ventet. Billetpriserne blev sat ned, og det gav flere passagerer,

men ikke nok. Ruten blev genetableret blandt andet på baggrund af folkeaktier, som 2000 mennesker fortrinsvis på Fyn og Langeland

investerede i alt fem millioner kroner i. lrs

ØK køber Dumex-varemærke

Det Østasiatiske

Kompagni, ØK, har indgået principaftale med Alpharma, som ventes at føre til en bindende aftale om køb

af Dumex-varemærket i Kina, Cambodja, Hong Kong, Japan, Laos, Mongoliet, Filippinerne, Sydkorea, Taiwan og Vietnam fra udgangen

af 2003. Den samlede pris er aftalt til 1,25 mio. dollar (8.350.000 kr.).



Dumex-varemærket er et nøgleelement i

opfyldelsen af ØK''s strategi om at blive en ledende spiller på markedet for berigede fødevarer i Asien, skriver

ØK i en meddelelse til fondsbørsen torsdag.



Aftalen vil desuden indeholde en option, der giver ØK mulighed

for at købe Dumex-varemærket i alle de resterende lande, hvor Alpharma er den registrerede ejer uden yderligere betaling.



ØK

har ejet Dumex-varemærket i Singapore, Brunei, Thailand og Malaysia i en årrække. Inden for det seneste år

har ØK desuden købt Dumex-varemærket fra Pfizer i Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal og Sri Lanka, og en aftale

med Alpharma vil betyde, at ØK overtager Dumex-varemærket på alle væsentlige markeder i Asien. RB-Børsen

Olicom

investerer 4 mio. kr.

IT-ventureselskabet Olicom skyder yderligere ca. 4 mio. kr. i sit svenske porteføljeselskab Decuma og

øger dermed ejerandelen til ca. 16 pct.



I alt har Decuma modtaget 23 mio. kr. i venturekapital i finansieringsrunden.



-

Vi er yderst tilfredse med at kunne tiltrække så stærk en investorgruppe med baggrund fra både corporate venture

og den finansielle side.



Dette kombineret med et kraftigt voksende marked og en udvidelse af bestyrelsen giver Decuma de nødvendige

ressourcer til brug for selskabets fremtidige vækst, siger Olicoms administrerende direktør Boje Rinhart siger.



Udover

Olicom har Sony Venture Capital Europe, Industrifonden samt en gruppe af nuværende aktionærer skudt penge i selskabet,

der udvikler software til håndskriftsgenkendelse til blandt andet håndholdte enheder som PDA''er og SmartPhones.



I

maj oplyste Decuma, at selskabet havde udviklet et program, der kan genkende japansk håndskrift og at Sony benytter programmet

i sine to nye håndholdte computere, CLIE Handhelds PEG-NX73V og PEG NX80V, som netop var sendt på markedet. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen