Berlingske Business

Virksomheder

Tele2 starter priskrig på ADSL

Slaget om kunder, der vil have en hurtig internetforbindelse, er skudt i gang med en markant

prissænkning på ADSL 512/512 bit/s til 340 kr. per måned, mener Tele2, der oplyser, at det giver store besparelser

i forhold til markedets største udbydere TDC, Cybercity og Tiscali.



- Vi henvender os især til de privatkunder,

som bruger internettet meget. Flere og flere spiller, sender og downloader store filer, og mange bruger internettet til live tale

og billedoverførsel. TDC har indtil nu haft en alt for komfortabel stilling på ADSL-markedet. Det vil vi gerne lave om på,

og derfor starter vi nu en seriøs priskrig, siger Thomas Nistrup, der er markedsdirektør for Tele2. RB-Børsen

Aktiekapital

nedskrevet til nul

Som et led i vedtagelsen af den af Axcel II''s foreslåede plan for rekonstruktion, blev F. Junckers Industriers

aktiekapital nedsat ved generalforsamlingen tirsdag aften til nul for at dække underskuddet, hvorefter samtlige aktier i selskabets

blev annulleret.



Derefter forhøjedes aktiekapitalen til 15 mio. kr. til kurs 500 ved en rettet kapitalforhøjelse

mod Junckers Holding, der er et dansk aktieselskab, som indirekte er kontrolleret af Axcel II. RB-Børsen

Wewers

højere end ventet

Wewers Teglværker fik sidste år et overskud før skat på 6,0 mio. kr. Det var lidt

mere end forventningen på 5,0 mio. kr. Omsætningen blev en anelse lavere end ventet, på 216,3 mio. kr. sidste år.



Alligevel

var der tale om en kraftig fremgang i omsætningen fra 168,6 mio. kr. i 2002. Stigningen skyldes dog ikke, at teglværket

har fået installeret en ny ovn, men at datterselskabet Wewers Belægningssten i 2003 havde det første fulde regnskabsår.

RB-Børsen



Inden for moderselskabet, teglsten, var der tale om et fald i omsætningen på 10,5 pct., der primært

skyldes den lavere byggeaktivitet. RB-Børsen

Formanden fortsætter

Michael Fiorini tager tre ekstra år

som bestyrelsesformand i Vækstfonden, meddeler Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvis minister står for udnævnelsen

af fondens bestyrelse. Fiorini har en fortid hos A.P. Møller og ØK.



Sammen med Fiorinis genudnævnelse kommer

to nye medlemmer ind i Vækstfondens bestyrelse. Det er bestyrelsesformand i Micro Matic, Carl Christian Nielsen, og managing

director Andreas Lehmann fra J.O. Hambro Capital Management i London. De afløser Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal og Preben

Bailey fra Hovi, som begge fratræder , fordi de har siddet i bestyrelsen i to perioder af tre år, og dermed ikke har lov

til at være der længere. RB-Børsen

Sjælsø forhøjer udbytte

Sjælsø Gruppen

har besluttet at foreslå en større udbyttebetaling end tidligere meddelt. Selskaber forslår nu et udbytte på

40 kr. per aktie mod det i årsrapporten for 2003 foreslåede 25 kr. per aktie.



Begrundelsen lyder på ønsket

om et øget fokus på udbyttebetaling, for derigennem at give aktionærerne et større direkte afkast på

aktierne, og dermed også skabe større fokus på selskabets aktier. Det er intentionen, at udbyttet de kommende år

vil ligge på mindst samme niveau. Indtjeningen ventes at give mulighed for dette samtidig med at koncernen fastholder sine styrings-

og likviditetsmål.



Koncernen vil også sælge ud af beholdningen af egne aktier. RB-Børsen

NESA

overskud på 293 mio. kr.

El-selskabet NESA, der snart er overtaget af det vestdanske elselskab Elsam, fik i 2003 et resultat,

der lå i det øvre ende af det angivne interval. For indeværende år ventes overskuddet at falde, primært

som følge af en lavere resultatandel fra det associerede selskab Energi E2.



Nettooverskuddet faldt til 293 mio. kr. sidste

år fra 326 mio. kr., mens der var ventet et overskud på 270-300 mio. kr. Nettoomsætningen faldt 4,2 pct. til 3994

mio. kr., mens resultatet af den primære drift faldt 5,2 pct. til 643 mio. kr. For 2004 venter ledelsen, at nettooverskuddet

falder til 210-240 mio. kr., mens omsætningen ventes at stige ca. fem pct. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen