Berlingske Business
09:49Analytikere: Verdens vigtigste rente fortsætter op

Virksomheder

DLH sælger ejendom

DLH har solgt to ejendomme med en avance på 8 mio. kr., som resultatet for 2004 opjusteres med. Koncernen venter herefter et resultat før skat på et niveau omkring 120 mio. kr. for hele 2004.

Der er tale om et sale-and-lease-back arrangement, hvor Nordea Finans står for investeringen. DLH lejer derefter ejendommene på markedsmæssige vilkår.

Handlen skal ifølge DLH ses som et led i koncernens politik om at frigøre kapital fra faste anlægsaktiver med henblik på senere investering i aktiv virksomhedsdrift.

Salget af ejendomme betyder, at balancen bliver reduceret med cirka 25 mio. kr., som var ejendommenes bogførte værdi. RB-Børsen

TKDV sælger Bio-center

TK Development har solgt et 4000 m2 stort biografcenter i Kennedy-arkaden i Ålborg til Keops Investorpartner, bekræfter kommunikationschef i Keops, Susanne Lindø, der oplyser, at købet af bio-centeret har fundet sted "for nylig"

Prisen angives af kilder til at ligge tæt på 72 mio. kr. Biografcenteret i Kennedy-arkaden er nu aktuelt under udbud som et 10-mands-projekt under Keops Investorpartner.

Den samlede lejeindtægt for biografcenteret angives af Keops til at ligge på 5,1 mio. kr. i første hele regnskabsår. RB-Børsen

Nesa opjusterer 2004-netto

Elselskabet Nesa har opjusteret forventningerne til 2004-nettoresultatet med 90 mio. kr. til 370-400 mio. kr. Det oplyser Nesa.

Baggrunden skal findes i, at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) nu har sat væsentlige elementer i den nye lov om elforsyning i kraft, hvilket har skabt nye rammebetingelser for elselskaberne. For Nesas vedkommende betyder det positiv påvirkning af Nesas fremtidige strategiske og økonomiske situation.

Nesa meddelte allerede i regnskabet for tredje kvartal i sidste måned, at en overgang til en ny elforsygningslov inden årets udgang var i vente, og det ville betyde den nu foretagne opjustering.

Den nye lov betyder, at der ikke længere vil blive lagt begrænsninger på resultatdannelsen og hele selskabets andel af resultat i Energi E2 dermed kan indregnes i stedet for, at NESA er tvunget til at overføre en andel til såkaldte værdireguleringer og resultatandele.

Loven går desuden ud på, at der etableres en statslig virksomhed, EnergiNet Danmark, som skal sikre forsyningssikkerhed og lige adgang til elnettet. Samtidig indføres en forkøbspligt for EnergiNet Danmark til at erhverve Nesas 132 kV transmissionsanlæg til markedspris i den situation, hvor det direkte eller indirekte ejerskab til disse anlæg overdrages til andre.

De nuværende restriktioner for opbygningen af Nesas selskabsstruktur ophæves, ligesom indflydelsesforholdene ændres, således at ejerne fremover får den bestemmende indflydelse i alle selskaber. I netselskabet Nesa Net skal der dog fortsat være forbrugerrepræsentation.

Endvidere ophæves den hidtidige ellovs bestemmelser om opdeling i fri og bunden egenkapital.

Loven får desuden den betydning, at Nesas egenkapital ventes at stige til ca. 8,8 mia. kr. ved årets udgang.RB-Børsen

Medicinen bliver billigere

Salget af medicin i Danmark er større end nogensinde, men de samlede udgifter til medicin falder. Det siger Hans Henrik Raith, formand for Industriforeningen for Generiske Lægemidler, som er kopimedicin-leverandørernes forening.

Ifølge ham skyldes prisfaldet, at andelen af kopimedicin er stigende, så den nu udgør 48 pct. af al solgt medicin. Han mener dog, at der er mulighed for yderligere besparelser, bl.a. hvis Lægemiddelstyrelsen er hurtigere med at godkende kopipræparaterne. - Sagsbehandlingen er mere end dobblt så lang, som Lægemiddelstyrelsen har som mål, hvilket betyder, at kopimedicin introduceres med mange måneders forsinkelse, og sagsbehandlingen er længere end for originalprodukter, siger formanden. lrs

Grambogård bliver til et A/S

En af landets små fødevareproducenter, Grambogård med hovedkvarter i Tommerup, har vokseværk, og det tidligere gårdmejeri og -slagteri med nu 30 ansatte og egne butikker udvider ejerkredsen og omdannes til et aktieselskab.

Ny medejer og adm. direktør bliver Kim Ladekjær, som kommer fra et job som udviklingschef hos Landbofyn, og han skal stå for økonomi og den strategiske planlægning. Siden starten i 1999 er det ellers gået stærkt for Grambogård, som er kendt for sine kvalitetsprodukter inden for kød og mejeriprodukter, som forhandles over hele landet, bl.a. i Magasin du Nord. Grambogårds produkter stammer fra selskabets egne dyr, og i sommer overtog man både produktion og markedsføring fra et andet lille fynsk mejeri, nemlig Stensgård Herregaardsmejeri ved Faaborg. Den konstante vækst har medført et øget behov for yderligere ledelsesressourcer, og det er nu sket ved, at aktiviteterne i Grambogårdslagteren I/S og Mejeriet Grambogård I/Sbliver samlet i det nye aktieselskab. lrs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen