Berlingske Business

Virksomheder

Storebæltstakster ned

Socialdemokratiet foreslog fredag at taksterne på Storebæltsforbindelsen nedsættes med 25 procent - partiet har tidligere afvist takstnedsættelser. Man har ment, at den sag var omfattet af forlig mellem regeringspartierne og Socialdemokraterne.

Trafikminister Flemming Hansen hilser partiets udspil velkommen. Det følger regeringspartiernes ønske. Ministeriets embedsmænd har sammen med Sund & Bælt allerede arbejdet med forskellige modeller for takstnedsættelser, og det arbejde bliver nu gjort færdigt, så det viser den rigtige balance mellem transportformerne.

Ministeren er dog ikke helt glad for Socialdemokratiets udspil, fordi partiet vil øge den prisfordel, som jernbanegods allerede i dag har på Storebæltsforbindelsen i forhold til, hvad lastbilerne betaler. Det mener Flemming Hansen ikke er rimeligt over for vognmændene, som også skal have glæde af en takstnedsættelse.

Han mener det er afgørende, at den regionale balance i hele landet fastholdes i forbindelse med de kommende takstjusteringer - bl.a. for at sikre, at færgefarten over Kattegat kan opretholdes. cat

Rekordlav boligrente næste år

For blot nogle få måneder siden advarede stort et samtlige økonomer og boligeksperter om, at boligejere med et-årige rentetilpasningslån skulle indstille sig på at betale mere i ydelse. Men fredag blev eksperternes forudsigelser gjort til skamme.

Efter tre dages auktioner kunne Realkredit Danmark, der er en del af Danske Bank koncernen, fredag meddele, at den et-årige kontantrente blev rekordlave 2,44 pct. eller 0,16 procentpoint under sidste års niveau, da den tidligere rekord blev sat.

Det hidtil dyreste år for boligejerne med de et-årige rentetilpasningslån var i 2001, da renten lød på 5,61 pct.

Realkredit Danmark anfører, at interessen ved auktionerne var så stor, at det havde været muligt at sælge dobbelt så meget som de 67,5 mia. kr., der var behov for. Den effektive rente på Realkredit Danmarks obligationer blev 2,42 pct.

På basis af auktionsresultatet har Realkredit Danmark beregnet, at man kan låne 1 mio. kr. over 30 år mod at betale 3600 kr. efter skat om måneden baseret på et etårigt rentetilpasningslån, der hos instituttet betegnes, FlexLån. Boligejere, som i stedet har valgt et 5 pct. obligationslån, skal betale en ydelse efter skat på 4400 kr.

Realkredit Danmark venter, at renterne vil blive på et lavt niveau også næste år. Det skyldes overvejende forventninger om lav vækst i Europa blandt andet som følge af, at den svage amerikanske dollar rammer de europæiske eksportører. RB-Børsen

De danske industrivirksomheder ønsker flere medarbejdere med en lang uddannelse. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 44 pct. af virksomhederne inden for industrien forventer at ansætte flere medarbejdere med en langvarig uddannelse inden for de næste to år.

Langvarig uddannelse omfatter i dette tilfælde alle former for videregående uddannelser. For personer, der kun har grundskolen med i bagagen som uddannelse, regner 75 pct. af virksomhederne med et fald i beskæftigelsen. Lidt bedre ser det ud for arbejdskraft med en mellemlang uddannelse. For deres vedkommende tror 72 pct. af virksomhederne på en uændret beskæftigelse. Samlet set venter 37 pct. af virksomhederne inden for industrien en faldende beskæftigelse, mens 29 pct. tror på, at den vil stige. -fmj

Industri vil ikke forske

Næsten 70 pct. af de danske industrivirksomheder vurderer, at det ikke er nødvendigt at øge deres indsats inden for forskning og udvikling. Det fremgår af en undersøgelsen "Vækst og jobskabelse i industrien", som Danmarks Statistik har udarbejdet. Det fremgår desuden, at hver femte industrivirksomhed slet ikke benytter midler på forskning og udvikling, selv om en lang række eksperter er enige om, at det er her, Danmark bør satse. RB-Børsen

Lokalbanken opjusterer

Lokalbanken i Nordsjælland opjusterer sine forventninger til overskuddet før skat med 15 mio. kr. til et overskud på 70-75 mio. kr., meddeler Lokalbanken. Ledelsen begrunder opjusteringen med, at forretningsgrundlaget er vokset mere end først antaget samt en gunstig udvikling i bankens kursreguleringer.

Det er anden gang i år, at Lokalbanken i Nordsjælland opjusterer forventningerne. Senest skete det i forbindelse med halvårsmeddelelsen, da der blev opjusteret med 10 mio. kr. på baggrund af forløbet i første halvår samt forventningen om en fortsat udvidelse af forretningsomfanget. RB-Børsen

Industriproduktion faldt

Industriproduktionen i Eurozonen faldt uventet 0,5 pct. i oktober. Medianen af 29 estimater, som Bloomberg News havde indsamlet, var en stigning på 0,1 pct. Tallet for september blev dog oprevideret fra en tidligere oplyst stigning på 0,5 pct. til en stigning på 0,8 pct.

Siden oktober sidste år er industriproduktionen steget 1,0 pct., hvilket også skuffede økonomerne, hvis medianestimat var en stigning på 1,7 pct.. For september blev årsstigningstakten oprevideret fra 2,9 pct. til 3,3 pct. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen