Berlingske Business
17:42

Vidensbaseret udvikling skal være for hele landet

Regeringen har en pligt til at sprede initiativerne til fremme af vidensbaserede virksomheder, så der bliver tale om en jævn udvikling

i hele landet, mener videnskabsminister Helge Sander (V).


Der er cirka lige langt fra rådhuset i Herning til Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling i Bredgade i København som fra den traditionelle maskinfabrik på den midtjyske

hede til den innovative high-tech virksomhed i Hovedstaden.


Men videnskabsminister Helge Sander (V) har sat sig for at bruge

sin nye position til at bygge bro og skabe et helt Danmark i udviklingsmæssig sammenhæng - også selvom det ikke

står direkte i regeringsgrundlaget. Derfor er han meget optaget af de otte innovationsmiljøer rundt om i landet, hvoraf

ét, HIH Innovation, ligger i hjembyen Herning. Innovationsmiljøerne og heleden videnstunge del af erhvervsfremmeindsats ligger

i dag under Helge Sander, der har tænkt sig at give området topprioritet.


- For mig er innovationsmiljøerne

meget interessante, fordi de er placeret rundt om i hele landet og ikke er 100 pct. afhængige af universitetsmiljøerne.

Det betyder, at vi har mulighed for at fremme udviklingen af erhvervslivet og nurse de virksomheder, der bygger på tanker og

tværgående idéer om, hvordan man skal skabe nye virksomheder, siger Helge Sander, der mener, at højteknologisk

udvikling ikke kun er noget, der skal foregå i Hovedstaden.


- Som regering mener jeg faktisk, at vi har en pligt til at

sprede de tiltag, vi gør, når det gælder vidensbaseret virksomhedsudvikling, så vi får en jævn

udvikling i hele landet.


- De seneste fire år, hvor jeg har siddet som borgmester i Herning, har det ikke været videre

rart at følge udviklingen i beskatningsgrundlaget, som jo i høj grad er beslutningsgrundlag for kommunalpolitikere.

Jeg har kunnet se, at mens beskatningsgrundlaget er vokset støt og roligt i Østdanmark, så har stigningstakten

ikke været den samme i Vestdanmark. Og Vestdanmark går i denne sammenhæng så langt som til og med Fyn. Det

er ikke holdbart, fastslår Helge Sander.


- Dansk industriproduktion foregår for 50 procents vedkommende vest for den

jyske højderyg, men den videnstunge produktion ligger jo for langt, langt den overvejende dels vedkommende i ikke bare det

østlige Danmark, men i det allerøstligste Danmark. Det er en skidt udvikling.


Men er det muligt at rykke den udvikling

vest på, uden af synergieffekten af at virksomheder og forskningsmiljøer ligger tæt sammen i hovedstadsområdet,

går fløjten?


- På kort sigt kunne det jo være fristende at sige, at nu støtter man 100 pct. op

omkring udviklingen, der hvor den er i dag. Det ville jo nok her og nu give det bedste resultat, f.eks. når det gælder

de investerede offentlige kroner og de resultater, man for eksempel vil opnå i innovationsmiljøerne.


- Men det er

vigtigt, at man som regering også afsætter nogle midler, som måske ikke har langtidsperspektiver i form at at bevare

et helt Danmark udviklingsmæssigt.


- Det er jo ikke noget, jeg kan henføre til regeringsgrundlaget, men det er i

hvert fald min holdning til det område i mit ministerium, som handler om den fremadrettede indsats inden for den innovative

del af erhvervslivet, siger Helge Sander.

Finansiering

Et af de store problemer for at få skub i udviklingen af nye, videnstunge virksomheder,

er finansiering - ikke mindst i den tidlige fase af virksomhedsudviklingen.


Den statslige VækstFonden, som hidtil har dækket

både innovative virksomheder og det brede erhvervsliv, ligger i dag under Økonomi-og Erhvervministeriet, og præcis,

hvordan fondens midler skal bruges i forhold til de innovative virksomheder, er i øjeblikket under overvejelse, herunder at

målrette nogle af fondens midler endnu mere præcist i retning af innovative virksomheder.


- Det er noget, vi nu ser

på. Mit udgangspunkt, hvis vi tager afsæt i innovationsmiljøerne, er indtil videre, at vi skal passe på,

at kravet til afløbet af fondens midler ikke bliver så kort, at det bliver håbløst at søsætte

nye, langsigtede projekter, siger Helge Sander.


Heller ikke når det gælder statsstøtten til innovationsmiljøerne,

har ministeren en klar udmelding.


Sidste år hentede de otte innovationscentre, Novi i Aalborg, Østjysk Innovation

i Århus, HIH i Herning, Syddansk Innovation i Odense, BioVision i Hørsholm, DTU Innovation i Lyngby, CAT-Symbion Innovation

i København og Teknologisk Innovation i Taastrup i alt 120 mio. kr. fra de offentlige kasser.


Den tidligere regering havde

planer om at udfase tilskuddet over tre år frem til 2005. I den kommende tid skal et helt nyt lovgrundlag for den fremadrettede

erhvervsindsats på det innovative område udarbejdes. Her vil regeringen også tage stilling til centrenes fremtid.






Ikke

fradrag i år

Et andet ønske fra regeringen er, at virksomhederne selv investerer mere i forskning og udvikling. Helge

Sanders parti, Venstre, går varmt ind for at give virksomhederne et fradrag for udgifter til forskning og udvikling på

150 pct., men det forslag når ikke at komme med på dette års finanslov.


- Vi er ikke nået så langt

med at kigge på det forslag. Man kan forestille sig flere modeller, som vil koste forskelligt, afhængig af, om man giver fradrag

fra alle udgifter eller binder fradraget til en samfinansiering med offentlige midler, siger Helge Sander.


Venstre har tidligere

selv regnet ud, at et fuldt fradrag på 150 pct. vil koste statskassen 1,5 mia. kr. i årligt tabt provenu.






Synlige

universiteter

Som Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling er Helge Sander også blevet øverst ansvarlig for de 11

danske universiteter, og helt i tråd med regeringsgrundlaget har han meldt klart ud, at han ønsker et tættere samarbejde

mellem erhvervslivet og universiteterne. Det skal være med til at sikre, at universitetet uddanner kandidater, der kan bruges

i erhvervlivet, og at forskningsresultaterne bliver mere anvendelige.


Samtidig skal universiteternes forskningsresultater til

at være mere synlige.


- Hvis vi skal betale en halv snes milliarder kr. årligt dels til forskning, dels til uddannelse,

er det vigtigt, at der er en folkelig forståelse for, hvad pengene bliver brugt til. Ellers vil det være et område,

der kommer i klemme, og det har vi bestemt ikke råd til. Min opgave er naturligvis at kæmpe for, at der bliver tilstrækkelige ressourcer

til universiteterne til, at de kan tjene hele befolkningen og ikke kun erhvervslivet, siger Helge Sander, der i år af statsminister Anders

Fogh Rasmussen er blevet lovet 400 mio. kr. ekstra til en målrettet forskningsindsats.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen