Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Vi skal blive dygtigere

Ledere af danske produktionsvirksomheder har en særlig forkærlighed for ordet optimering.



Ikke fordi det er noget

modefænomen. Snarere fordi de har indset, at den internationale konkurrence kommer skyllende og river alle de virksomheder med

sig, som ikke konstant forbedrer alle processer for at producere og levere bedre, billigere og mere effektivt.



- At optimere

er en bydende nødvendighed for at fastholde konkurrenceevnen, ikke mindst i et område som Danmark med høje omkostninger.

Omsætningen pr. medarbejder er hos os vokset med næsten 10 pct. årligt de senere år. Jeg tror, den udvikling

vil fortsætte, og at den er nødvendig, for at vi også er her om fem år, siger adm. direktør Jens Peter

Gudiksen, LindPlast A/S i Vejen.



Med produktion to steder i Vejen og på en fabrik 15 km mod syd i Rødding, hvor

LindPlast 1. april 2001 købte Eng-Pack, har virksomheden lagt strategier for, hvordan den klarer sig i plastbranchen og bliver

en af de langt færre og større aktører i fremtiden.



- Inden for folier er der overkapacitet i produktionsleddet

i Europa, hvor branchen er meget fragmenteret med lige fra meget store koncerner til helt små firmaer. Der er ikke tilnærmelsesvis

sket den samme strukturering i leverandør- og kundeleddet som i andre brancher, og den vil tage fart nu, siger Jens Peter Gudiksen.











Eksporten

skal vokse

LindPlast eksporterer 25 pct. af omsætningen til nærmarkeder, hvor Sverige, Norge og Belgien er størst,

men de nyeste, Tyskland og England, vokser mest. Netop øget eksport og aktiv deltagelse i plastindustriens konsolidering skal

bære vækst i både omsætning og indtjening i 2003. Hvor høj væksten bliver, vil Jens Peter Gudiksen

ikke sætte procenter på. Det bestemmer markedet. I det seneste regnskabsår skyldes en vækst i omsætning på

godt 30 mio. kr. blandt andet, at opkøbet i Rødding talte fuldt med.



- Målet er at vokse og at foretage mindst

et strategisk tiltag hvert år. Det er enten opkøb af virksomheder eller tilkøb/frasalg af produktion. Vi vil gerne

have supplerende teknologier til at gøre os bredt dækkende inden for folier. Vi køber ikke markedsandele, men

logistikadgange til markeder er interessante. I fremtiden vil primært opkøb af udenlandske virksomheder være aktuelle,

siger Jens Peter Gudiksen.



LindPlast er ejet af Nordic Private Equity A/S, og selskabets planer med den sydjyske virksomhed har

naturligvis indflydelse på fremtiden.



Med det forbehold vurderer Jens Peter Gudiksen, at eksporten om nogle år har

overhalet det hjemlige salg, og at omsætningen inden for fem år er fordoblet -mindst.



Virksomheden har de senere

år investeret ca. 10 mio. kroner årligt. Hvis efterspørgslen fortsætter, kommer der yderligere en produktionsmaskine

til i 2003, og så ender investeringsbudgettet formentlig på 12 mio. kroner.



- Vi er i et marked, hvor råvarepriserne

svinger meget, og de er for tiden relativt lave. Men der er formentlig stigninger på vej i begyndelsen af det nye år.

Sådan går det op og ned med en cyklus på 12-18 måneder. Vi møder hos kunderne en vis forståelse

for de store udsving, men markedssituationen afgør, om vi får vore omkostninger dækket ind, siger Jens Peter Gudiksen.



Mens

forhåbningerne er knyttet til at optimere og ekspandere samt forbedre bundlinjen, ser Jens Peter Gudiksen både internationale

og hjemlige faresignaler for en dansk produktionsvirksomhed.



De globale konjunkturer er ikke til oprakte arme, og 2003 bliver

generelt heller ikke noget jubelår. Jens Peter Gudiksen savner danske politikeres forståelse for, hvor hård den

globale konkurrence er.



- Omkostningsniveauet for producerende virksomheder er relativt højt, og der udflages dansk produktion.

Det aspekt tror jeg, vi trænger til en grundlæggende politisk afklaring af. Hvis vi ikke får det, vil der kun være

job til universitetsprofessorer og ikke til ufaglærte i fremtiden. Det er for snævert. Selv om vi er på vej ind

i vidensamfundet, får vi ikke civilingeniører til at tømme skraldespande, siger han.



Han mener, at politikerne

understøtter muligheder for fortsat produktion på dansk grund for lidt, eksempelvis på uddannelsesområdet,

hvor der praktisk taget ikke findes nogen uddannelse for medarbejdere inden for plast. Ufaglærte skal også klædes

bedre på til at klare fremtidens udfordringer.



- Der er lidt for meget kampagner og ideologidiskussioner over det, siger Jens

Peter Gudiksen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen