Berlingske Business
08:39Netflix fordobler overskud i tredje kvartal

Vestjysk bank vil være stærk i lokal-området

Nordvestbank og Vestjysk Bank fusionerer med Nordvestbank som fortsættende bank, men under navnet "Vestjysk Bank".





Den nye bank får hovedsæde i Lemvig, hvor Nordvestbank i dag har hjemme. Vestjysk Bank har hidtil haft hovedsæde

i Holstebro.



Sammenlægningen vil koste stillinger i administrationen, men da filialerne ikke overlapper hinanden ventes

der ikke at blive opsagt kundevendte medarbejdere i filialnettet.



Direktionen vil efter fusionen bestå af de to bankers

nuværende administrerende direktører, Frank Kristensen fra Nordvestbank, og Flemming Nielsen fra Vestjysk Bank.











Lokale

rødder

- Visionen er at skabe noget vestjysk, som står stærkt og samtidig fastholde de lokale rødder, siger

Frank Kristensen, der er nuværende direktør for Nordvestbank og kommende ordførende direktør for den fusionerede

bank.



- Det er en strategisk, men også offensiv fusion. Vi planlægger ikke at sprede os ud over hele Jylland inden

for en overskuelig periode. I første omgang handler det om at få konsolideret os i lokalområdet, hvad der sker på

sigt vil afhænge af markedsvilkårerne, fortsætter han.



Nordvestbank, der har hjemme i Lemvig, har en filial

så langt væk som Kolding, og Vestjysk Bank med hovedsæde i Holstebro har blandt andet etableret sig i Randers. Fusionen

skaber en bank med en balance på ca. syv mia. kr. svarende til en lille udgave af Sparbank Vest, der også har hjemme i

området.

Små erhvervskunder

Frank Kristensen oplyser, at fusionen ikke ændrer nævneværdigt

på de hidtidige strategier i de to banker.



Bankerne vil således fortsat koncentrere sig om privatkunder i lokalområderne,

og der vil stadig være fokus på små og mellemstore erhvervskunder, som Nordvestbank har lagt stor vægt på

de seneste år.

Mulighed for udvidelse

Ganske vist ønsker ledelsen en vedtægtsændring, der giver

mulighed for at udvide forretningsområdet, men det skal der ifølge Frank Kristensen ikke lægges for meget i endnu.

Det foreslås, at ændre vedtægterne, så banken får mulighed for at drive ejendomsmæglervirksomhed

eller anden virksomhed, som det er tilladt for pengeinstitutter at drive.



- Vi vil gerne have muligheden for at udvide, hvis

der skulle dukke noget op, siger Frank Kristensen og tilføjer, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger planer,

der er så konkrete, at der kan fortælles om dem.



Ifølge meddelelsen om fusionen gør den det muligt

at reducere medarbejderstaben i bankernes administration, men der bliver ikke tale om den store fyringsrunde.



- Det bliver en

kombination af forholdsvis få afskedigelser, rokader og naturlig afgang. Vi venter, at vi skal bruge 20 færre ansatte

i administrative funktioner, siger Frank Kristensen.



Fusionen ventes at give synergieffekter på fem mio. kr. i 2003 og

derefter på 20 mio. kr. om året.



Omkostningerne ved fusionen ventes at beløbe sig til 15 mio. kr., hvoraf størstedelen

vil blive bogført allerede i år. Den fusionerede bank får en samlet balance på ca. syv mia. kr., udlån

på 5,4 mia. kr., indlån på fem mia. kr. og en egenkapital på 990 mio. kr.



De nuværende aktionærer

i Vestjysk Bank får tilbudt 0,56 aktie i Nordvestbank for hver aktie, de har i Vestjysk Bank, og aktiekapitalen i Nordvestbank

forhøjes i forbindelse med fusionen med 40 mio. kr.



De to banker holder begge ekstraordinær generalforsamlinger

den 28. november for at få godkendt fusionsplanerne.



RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen