Berlingske Business

Vestjyder indgår forsynings-fusion

Liberaliseringen af og den stigende konsolidering i forsyningssektoren får nu to lokale, vestjyske forsyningsvirksomheder til at slå pjalterne sammen i et fælles driftsselskab.

Sammenlægningen skal dels effektivisere forsyningen, dels skal den sikre, at energiforsyningen sikres på lokale hænder, oplyser direktør Jørgen Udby, Vestforsyning i Holstebro, der er det ene af de to selskaber bag fusionen. Det andet selskab er Vinderup Holding A/S.

Vinderup og Holstebro sammenlægges i forbindelse med kommunalreformen. Det er de to kommuner, der ejer de to selskaber. En tredje kommune, Ulfborg-Vemb, bliver også en del af den nye nordvestjyske storkommune, og Jørgen Udby håber og tror, at forsyningen her også bliver en del af et nyt, samlet forsyningsselskab, der kommer til at dække hele den nye storkommune.

Arbejdspladser

På spørgsmålet om, hvorfor det er så vigtigt at bevare forsyningen på lokale hænder, svarer han:

- Vi er en del af lokalsamfundet og bidrager til udviklingen med en række arbejdspladser. En række primære arbejdsfunktioner ville blive opretholdt ¿ også med fremmede ejere ¿ men andre af vore arbejdspladser ville falde bort.

Den lokale forankring understreges af, at de to selskaber nu opretter en erhvervsudviklingsfond på 210 mio. kr. De mange penge kommer fra salget af aktier i Elsam.

Ifølge Jørgen Udby vil fonden bl.a. investere 66 mio. kr. i et nyt bredbåndsselskab, der er undervejs i det midt- og vestjyske og, som ti elselskaber står bag.

Desuden skal en del af pengene bruges på en aktuel udbygning af den lokale videnpark, Novem, der er skudt op nord for Holstebro. Vestforsyning har domicil i Novem og har siden starten været medejer, men der skydes altså også penge ind i udvidelsen.

Biogasanlæg

Desuden regner Jørgen Udby med, at fonden skal investere i et nyt biogasanlæg, der er planlagt ved Holstebro. Biogasanlægget bliver efter planen verdens største. Det kommer til at koste omkring 250 mio. kr.

Til gengæld bliver den nye fond ikke en erhvervsfond, der skal gå ind og støtte eksempelvis iværksætteraktiviteter eller andre mere traditionelle erhvervsfremmeaktiviteter. Det tætteste man kommer den type investeringer er Novem, der allerede i dag huser en række forskellige virksomheder.

Navnet på det nye fælles driftsselskab bliver Vestforsyning Erhverv A/S. Forsyningsområderne bliver vand, spildevand og el. Sidstnævnte har man allerede et samarbejde indenfor. Varme er undtaget fra samarbejdet. Det er godt nok en del af Vestforsynings aktiviteter, men i Vinderup er varmeforsyningen privat.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen