Berlingske Business

Vækst hos sydfynsk filterfabrikant

I 1968 tilkøbte Svendborg-virksomheden C.C. Jensen en produktion af skibsvinduer, som man siden udviklede til noget nær perfektion.

Men efter den stigende internationalisering fik man problemer, og i dag har en polsk virksomhed overtaget store del af produktionen.

- Vi udvikler fortsat på nogle nicheprodukter inden for skibsvinduer, som vi tror på, men løbet er stort set kørt for os, men vi agter ikke at lukke afdelingen helt, siger direktør Carl Aage Jensen fra virksomheden.

- Til gengæld oplever vi en årlig vækst på vores filterløsninger både i Danmark og internationalt, og næste år vil vi investere omkring syv mio. kr. på filterafdelingen.

I 2003/04 brugte man omkring to mio. kr. på produktudvikling C.C. Jensens produkter bruges i skibsmotorer, maskiner og hydrauliske anlæg til både at rense på anden måde vedligeholde olien indeni, så den kan holde længst muligt.

Derfor henvender virksomheden sig især til maskinbyggere, så de vælgere C.C. Jensens filtre frem for konkurrenternes, og det lykkes i stigende omfang.

Bl.a. har virksomheden oplevet en stor vækst i Spanien og USA, ligesom man har etableret et datterselskab i Chile.

I forvejen har man datterselskaber i Storbritannien, USA og Spanien samt joint venture-aftaler i Polen og som noget nyt også i Grækenland.

Desuden har man egne salgskontorer i Holland og Irland. Problemerne i vinduesafdelingen samt en generel afmatning førte i de to foregående år til underskud i regnskabet, men i det netop offentliggjorte 2003/04-regnskab er bundlinien igen sort med et overskud efter skal på 2,5 mio. kr.

Forventningerne til det indeværende regnskabsår er endnu bedre, bl.a. på grund af en god ordrebeholdning, som ikke mindst skyldes en øget satsning på salgsarbejdet, en satsning, som øges i de kommende år.

- I det hele taget oplever jeg, at optimismen er vendt tilbage på virksomhederne her i Svendborg og ikke kun her hos os i løbet af det sidste års tid, siger Carl Aage Jensen.

Virksomheden er afhængig af veluddannede medarbejdere, idet produkterne kræver en stor faglig vinde, og derfor investerede man i 2003/04 700.000 kroner i efteruddannelse af medarbejderne.

Af koncernens omkring 180 medarbejdere over hele verden, er omkring 152 ansat i Svendborg, hvor reduktionen typisk er sket i vinduesafdelingen.

Udover filtre og skibsvinduer har C.C. Jensen også et tredje ben, nemlig metalstøbning, og her foregår afsætningen kun i Skandinavien, mens de øvrige produkter afsættes over hele verden. I regnskabsåret både startede og stoppede man en mindre produktion af skibsvinduer i Estland.

Man startede i håbet om at kunne konkurrere på lønnen med den polske konkurrent, men da investeringerne viste sig at blive langt større end forventet, lukkede man fabrikken igen, hvilket ikke har haft den store indflydelse på resultatet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen