Berlingske Business

Ukraine kan se frem til højere reformtempo

Mens mange danskere på søndag sidder bænket ved julefrokoster, strømmer millioner af ukrainere til valglokalerne for - forhåbentligt uden valgsvindel - at vælge ny præsident. Landets Højesteret erklærede 3. december anden runde af præsidentvalget for ugyldigt på grund af omfattende valgsvindel, der gik ud over oppositionens kandidat Viktor Jusjenko.

Valget 2. juledag følges med stor interesse af bl.a. direktør Morten Munk, konsulentfirmaet Munk, Andersen & Feilberg, Århus. Han har nære bånd til Ukraine, hvor konsulentfirmaet har ti lokale medarbejdere på kontorer i Kiev og Lviv. Morten Munk var i Kiev, da tusindvis af ukrainere i november og december var på gaden i protest mod valgsvindel.

I 1996 blev konsulentfirmaet hyret som rådgivere i et EU-projekt i Ukraine, hvor der også var amerikansk deltagelse. En amerikansk kvinde, Kateryna Chumachenko, var udsendt af KPMG for at deltage i arbejdet. Hun fik kontor i Ukraines nationalbank, der dengang blev ledet af Viktor Jusjenko. Hun og Viktor Jusjenko danner i dag par, fortæller Morten Munk, som dengang samarbejdede med Kateryna Chumachenko. Han har to gange under private former mødtes med Viktor Jusjenko og hans amerikanske hustru, som voksede op i Chicago i et hjem med ukrainske forældre.

Munk, Andersen & Feilberg har hjulpet omkring 20 danske virksomheder med at etablere sig i Ukraine. Morten Munk var i går på vej til Lviv og løb i lufthavnen i Warszawa ind i 150 amerikanske valgobservatører, der var på vej til Kiev, fortæller han i mobiltelefonen.

Han mener, der er to grunde til at interessere sig for Ukraine: produktion i Ukraine og salg til Ukraine. De seneste ugers begivenheder i Ukraine har ikke gjort landet mindre interessant for EU-virksomheder - tværtimod, mener han.

- På salgssiden vil nogle produkter kunne opleve en midlertidig opbremsning, men kun på kort sigt. På lang sigt vil markedet i Ukraine blive endnu mere interessant, end det har været tidligere. Optimisme og psykologi spiller også en rolle i Ukraine.

Når det gælder lavtlønsproduktion, er landet lige så attraktivt som for et halvt år siden. Og fremtidsudsigterne er endnu bedre, mener Morten Munk.

Lavine sat igang

- Ukraine har igen bevist, at det er et stabilt land med en økonomisk vækst og en befolkning, der på flere og flere områder begynder at ligne europæere.

Landet er nu slået fast i den europæiske bevidsthed, som et alt andet end anonymt land. De store politiske perspektiver er derudover, at lavinen endelig er sat i gang. Hvad sker der nu med Hviderusland, hvad med Rusland, hvordan vil EU ændre politik i forhold til Ukraine, og kan man forestille sig, at et demokratisk Ukraine med en voksende markedsøkonomi vil få nej til EU, mens Tyrkiet vil blive inviteret indenfor? Spørgsmålene er mange, gode og interessante.

Virksomheder, der overvejer produktion i Ukraine, har de samme argumenter som tidligere. Lønningerne er lave, kvalifikationerne er høje, og Ukraine ligger tæt på Europa. På udenrigshandelssiden er de fleste forhold reguleret bilateralt mellem EU og Ukraine, og derfor vil der ikke ske store, væsentlige ændringer på kort sigt, pointerer Morten Munk.

Reformtempo op

- Med den stærke politiske manifestation er der ingen tvivl om, at reformtempoet vil blive sat i vejret, og at rammebetingelserne på længere sigt går mod det bedre.

Et afgørende element i oppositionens protest har netop været utilfredsheden med tingenes tilstand, med systemets evne til kun at skabe rigdom for sig selv og en begrænset skare, mod magtmisbrug og mod uigennemsigtighed i den offentlige administration. Denne protest kan ikke længere ignoreres af myndighederne, og det vil nødvendigvis betyde noget for erhvervslivets rammebetingelser, herunder myndighedsudøvelsen.

Tigerøkonomi

Danske Bank har udnævnt Ukraine til en tigerøkonomi og landet har i 2004 haft en økonomisk vækst på over 11 procent - den største vækst i Europa.

De fem største byer i Ukraine har flere indbyggere end hele Baltikum tilsammen, og begivenhederne har jo netop bevist, at middelklassen er stor og voksende, påpeger Morten Munk.

- Det er klart, at de seneste begivenheder har fået mange investeringsprojekter til at gå i stå, og private købebeslutninger er uden tvivl også blevet udskudt. Danske eksportører beretter om, at handlen i december er helt sat i bero. Den dynamik, der er igangsat, kan imidlertid ikke bremses, og den økonomiske vækst vil også i 2005 være høj.

På lidt længere sigt vil de forbedrede rammebetingelser i erhvervslivet og den spirerende optimisme medføre et højere privatforbrug og flere nyinvesteringer i erhvervslivet - indenlandske såvel om udenlandske, forudser han.

Uden vold

- Når man ser tilbage på hændelsesforløbet er det værd at bemærke, at den ellers meget overvældende manifestation er forløbet uden vold og uden trusler.

Ukraine er på mange måder stadig Europas mest stabile land og har bevist, at der kan ske væsentlige forskydninger i magten i landet, uden at det medfører vold og uro.

----------------------

Ukraine:

Indbyggertal: 47.732.000

Etnisk sammensætning: 78% ukrainere, 17% russere

Areal: 603.700 km2

Hovedstad: Kiev

Statsform: Republik

BNP pr. indbyg.: USD 5.300 (2003)

Sprog: Ukrainsk (off.), russisk

Religion: Ukrainsk ortodoks og ukrainsk katolsk

Valutaenhed: Hryvna

Kilde: Landeinfo.com

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen